Lad din vej til dit ønskede mål bestå af tilbud og muligheder, i stedet for at fokusere på afsavn og forbud.  Når du bygger din tilværelse og plan for dine livsstilsændringer op omkring de tilbud der styrker og gavner din krop, og de muligheder det bringer med sig, så vil du automatisk have motivationen til rådighed hver dag.

Hvis du i stedet fokuserer på, alt det du ikke kan gøre mere, alt det du må undvære, alt det der er nu forbudt, så sætter du dig selv i en tilstand af konstant mangel, som vil få dig til at ønske dig tilbage til gamle dage. Det er ikke noget som er forbudt, der er bare noget som sker sjældnere.

I DAG FIK JEG VÅDE FØDDER PÅ MIN GÅTUR!

Da jeg var ude for at på min morgentur, gik jeg en anden vej en den jeg plejede.

Det var i sig selv dejligt forfriskende. På vejen hjem fulgte jeg så en sti jeg aldrig havde været på.

Midtvejs på stien blev der meget vådt. Jorden var mudret og græsset var højt og fuld af dug.

Jeg stoppede op, mens jeg besluttede mig for, om jeg skulle vende om og tage den kendte, kedelige, tørre asfalterede vej, eller jeg skulle forsætte og blive våd.

Er du typen der ofte eller konstant skælder ud på dig selv, og kalder dig selv grimme øgenavne (din store ko, klumpedumpe, fjols, idiot osv.)? 

Når vi er tilbøjelige til at tale sådan til os selv, så resulterer det som regel i, at vi har svært ved at nå de mål vi sætter os. Vi får problemer med at holde fast i de beslutninger vi tager. De fleste af os kender nytårsforsættet. Forandringen som vi højtideligt lovede os selv og som vi gennemfører i måske en dag, måske 2 uger, men så heller ikke længere.

Når det drejer sig om at opdrage børn eller f.eks. træne hunde, så er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at ros og opmuntring virker langt bedre end øgenavne, skældud og råben. Og alligevel er det ofte pisken vi bruger overfor os selv, når vi vil nå en vaneændring.

Det du giver energi vokser. Så find en historie i dit liv som var en succes og se ressourcerne du havde i spil i forbindelse med den succes. Måske syntes du selv du var god, måske var det andre der sagde det.

På den måde fremhæver vi, og sætter fokus på de muligheder og evner, der kan være med til, at vi når den fremtid, vi ønsker os.

Her igennem styrker vi også vores kreativitet og evne til at tænke konstruktivt.

Fra det øjeblik vi tænker på os selv som en ressourcefuld person, begynder forandringerne.

Jeg læste i en bog, at vi mennesker er mere bange for usikkerheden, end for at være ulykkelige.

Kan det virkelig passe, at vi accepterer et ulykkeligt liv, for at undgå det uvisse?

Vi har talemåden: Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får.

Denne måde at forholde sig til livet, siger jo da i hvert fald noget om, at alt nyt er usikkert og bør undgås.

Jeg møder masser af mennesker, som egentlig ikke er glade i deres job, men bliver i det fordi det at skifte, ville bringe usikkerhed ind i deres liv igen.

Man bygger et tremmebur. Tremmerne skal sidde lige præcis så tæt at man med flad hånd kan få hånden ind imellem. Inde i buret lægger man noget frugt.

Og så venter man på at aben kommer forbi.

Aben kommer forbi og får øje på frugten og stikker hånden ind mellem tremmerne for at få fat i godterne. Men når den holder hånden knyttet fast omkring frugten, kan den ikke få hånden ud igen.

Den står nu i det dilemma, skal den holde fast i frugten, og derved sidde fast, eller skulle den vælge friheden og så gå glip af den lækre mad?

Min datter gav mig på et tidspunkt en historie om nogle små grønne frø.

Historien handler om en flok små grønne frøunger som deltog i et løb, hvor målet var at nå op i toppen af et højt tårn.

Ingen af tilskuerne troede på at frøungerne kunne nå målet, og de kom med udtalelser som: Åh det er så krævende, de kommer aldrig til at nå frem, eller de har ikke en chance, tårnet er alt for højt. Og en efter en begyndte frøungerne at falde fra, og folkemængden råbte: De kan umuligt klare det.

Tit og ofte når vi synes livet er gråt i gråt, og det er ligesom om det glider forbi os, uden at vi oplever noget som helst værd at tale om, så skyldes det at vi glemmer at tage chancer. Vi ønsker ikke at forlade det  trygge og komme derud hvor vi risikere noget. Men faktum er at hvis vi gør alting som vi plejer, så bliver resultatet også som det plejer.

Måske føles det tryggere at blive ved det kendte, man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får. Måske er du bange for at du ikke kan klare det nye, som du opsøger. Måske er du bange for at blive skuffet, hvad nu  hvis jeg ikke får det ud af det, som jeg håber på.

V i skal ud over vores komfortzone, for at vi kan opleve noget nyt og vokse.  Det er hver gang vi  tør at komme ud over kanten, at vi udvikler os og bliver stolt over vores egen formåen.

Mange af os er bedst til at holde aftaler med andre.

De aftaler vi laver med os selv, de tæller ikke helt så meget, og slet ikke hvis de konflikter med aftaler med andre.

Vi er nok en del der har prøvet at planlægge en stille og roligt aften med en god bog. For så at droppe den aftale, fordi der er en der ringer og siger: Jeg kommer lige forbi i aften.

Eller vi har planlagt at holde os til kun kaffe uden kage på næste cafe tur. For så at glemme alt om planen, fordi veninden siger: Vi skal da have en kage til kaffen. Planen kunne også være kun et glas vin, en øl eller kun danskvand.

Gør dig selv til den vigtigste livsopgave. Specielt mange kvinder vil stejle her og sige, det kan man ikke og det er alt for egoistisk.
Men det kan du og det skal du. Gennem at prioritere dig selv, vil du blive den bedste udgave af dig selv både i krop og mindset.
Når du fylder din egen skål med omsorg for dig selv, har du langt mere at give ud af.