Vil du have succes med dit nytårsforsæt i år?Hvad er grunden til at vi år efter år beslutter os for en vigtig forandring, også glemmer den igen efter kort tid?
Det er der mange svar på, og et af dem handler om det vi siger til os selv. Alle mennesker har en indre dialog, som enten hjælper dem til at nå deres nytårsforsæt, eller afholder fra at nå det.
Når vi gør, det vi havde besluttet os for aldrig at gøre mere, er det fordi der en stemme inde vores hoved, som har retfærdiggjort vores handling. Derved bliver vi ved med at spænde ben for os selv. Men sådan behøver det ikke at være. Vi kan beslutte os for at den indre stemme skal støtte os og hjælpe os til at nå vores mål. Ved at bruge den indre dialog til at heppe på os selv og rose os selv, når vi gør det rigtige, så kan stemmen blive en værdifuld hjælper.
Historien om det lille blå tog er en fortælling, som er god at huske på hver gang stemmen er på vej til at forhindre dig i at nå dit mål. Den stammer oprindeligt fra en bog der hedder “The little engine that could”.
Det er en historie som illustrerer, hvordan du med den indre dialog kan opmuntre dig selv, til at nå de mål som meget ”klogere” og meget mere ”kompetente” personer på forhånd har givet op overfor, eller ikke tror på du kan nå. Når du så har vist dig selv og de andre, hvad du er i stand til, så husk at være opmærksom på præstationen og ros dig selv. Her kommer historien som jeg husker den.
Historien fortæller om et tog med vogne der var fyldt med gaver til nogle børn, som ventede på den anden side af et meget højt bjerg. Toget gik i stykker, og kunne ikke komme over bjerget til de ventende børn.
Et stort, fint og nyt passagertog kom forbi. Passagertoget blev bedt om at trække vognene over bjerget. Men da det var et betydningsfuldt tog og havde en vigtig opgave med at transportere passagerer, så han kunne ikke bruge sin værdifulde tid til at bringe vognene over bjerget.
Et godstog kom forbi, men han ville heller ikke hjælpe toget over bjerget, fordi han var et vigtigt godstog med en meget væsentlig transportopgave.
Et gammelt lokomotiv kom forbi, men han kunne heller ikke hjælpe, fordi, som han blev ved med at sige: ”Jeg er så gammel og træt. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke. Jeg kan ikke.”
Så kom et lille blåt tog tøffende hen ad sporet. Toget, der var gået i stykker, bad hende om hun ville hjælpe med at trække vognene over bjerget, ned til børnene på den anden side. Det lille tog svarede: ”Jeg er bare så lille. Og jeg plejer ikke at have sådan nogle store vigtige opgaver. Jeg har aldrig før prøvet at køre over et højt bjerg.”
Men hun syntes det var så synd for børnene der stod og ventede på den anden side af bjerget, og hun vidste, at de ville blive meget kede af det, hvis de ikke fik gaverne. Så derfor sagde hun til sig selv: ”Jeg ved, jeg kan”. Hun spændte vognene bagefter og begyndte at trække. Mens hun trak, sagde hun til sig selv: Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan. Jeg ved, jeg kan”
Det blev hun ved med at sige hele vejen op. Fordi hun hele tiden opmuntrede sig selv, lykkedes det for hende, at nå toppen af bjerget, og mens hun kørte ned ad den anden side til børnene, sagde hun: ”Jeg vidste jeg kunne. Jeg vidste jeg kunne. Jeg vidste jeg kunne. Jeg vidste jeg kunne. Jeg vidste jeg kunne. Jeg vidste jeg kunne.”
Så hver gang du kommer i tvivl om, hvorvidt du kan klare den opgave, du har sat dig for, så tænk på det lille blå tog, og husk hvor meget din indre støttende dialog kan betyde. Din indre dialog afgør om du når dit mål eller ej. Og når du har nået dit mål, så husk masser af ros. Vi mennesker elsker at blive anerkendt.
Som jeg skrev i starten er der mange svar på hvorfor nytårsforsætter sjældent holder. Om et par dage vil jeg komme med et blogindlæg som vil afsløre flere af ingredienserne der skal til for at du kan få succes med dit nytårsforsæt.
