Eventyrlysten hvor blev den af? (lydfilen ligger i slutningen af indlægget)
Eventyrlysten, glemmer vi den? Denne trang til at udforske og afprøve muligheder som er en naturlig del af det at være barn, glemmer vi helt den, når vi bliver voksne?
Eventyrlyst og drømme om at nå nye højder er lavet af det samme stof. Og begge dele bliver ofte pakket væk, når vi vokser op.
Vi mennesker har et behov for en vis portion tryghed. Et behov der får os til at gøre det samme om og om igen. Også selvom vi oplever at det har negative konsekvenser for os. Det kan være en vane som en gang tjente et godt formål for os. Men i dag gør vanen bare at vi kommer længere og længere væk fra det vi ønsker os.
Munken og tømmerflåden:
Jeg læste på tidspunkt en historie om en munk og tømmerflåde som illustrer dette meget godt.
Der var engang en gammel munk der tog på en rejse for at møde en hellig mand, som boede på toppen af et helligt bjerg. På sin vej til bjerget, skulle han over en bred flod med en rivende strøm. Han arbejdede længe og hårdt på at bygge en tømmerflåde, som kunne bringe ham over floden og det lykkedes. Bagefter skulle han over nogle stejle bjerge. Fordi han havde arbejdet så hårdt på tømmerflåden og den havde tjent ham så godt, havde han ikke lyst til bare at efterlade flåden ved bjergenes fod, og han forsøgte at slæbe den med over. Det betød at han ofte faldt og turen blev mange gange mere besværlig, til sidst måtte han da også indse at hvis han ville nå sit mål måtte han efterlade tømmerflåden. På samme måde må vi sommetider aflægge os nogle vaner, som på et tidspunkt havde et formål for os, og som ikke findes mere, og nu holder os tilbage fra at nå det vi vil. Eller fordi vi ønsker at vores mål mere inderligt, end vi ønsker det behov dækket, som vanen hjælp os med. Læs resten