Slip kontrollen og slip kiloene.

 Hjælp til vægttabSlip kontrollen og slip kiloene.  (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Slip kontrollen og slip kiloenen. Lyder det som en mærkelig selvmodsigende overskrift? Enhver ved da at for at tabe sig, må man kæmpe med at få kontrol over den mad, som konstant sætter sig som overflødige kilo.

Bær over med mig og følg mig i min tankegang.

Hvor mange gange har du kastet dig over en ny slankekur, som lagde skrappe restrektioner for hvad du måtte spise? En kur hvor du skulle kontrollere alt hvad du indtog? Hvor ofte er det lykkedes for dig at tabe de ønskede kilo og holde dem væk?

De fleste vil sige at de har tabt sig, men kiloene er ikke blevet væk.

 

Kostregimer og skrappe diæter vedligeholder kontrol

Kostregimer og skrappe diæter er i den grad med til at vedligeholde det behov for kontrol som skabte vægtproblemerne i første om gang.

Jeg vil vove den påstand, at når du/vi overhovedet har nogle ekstra kilo at kæmpe med, så skyldes det ofte et stort behov for kontrol.

 

Vi har brugt maden til at kontrollere og skærme os mod vores følelser og også en gang imellem mod selve livet. Når vi så oplever bagsiden af denne taktik i form af overvægt, så kaster vi kontrollen over på maden og forsøger at styre den.

Måske har vi oplevet, at vi var nødt til at have denne kontrol et eller andet sted, fordi vi var/ er bange. Måske har vi lært, at livet er farligt og gennem så meget kontrol som muligt kan vi opleve en vis form for sikkerhed.

Jeg har også brugt maden til kontrol.

Jeg har i høj grad brugt maden til at kontrollere mangt og meget med.

Jeg spiste hvis jeg var ked af det, så jeg undgik at mærke følelsen. Jeg havde lært, at det med at være følelsesladet var forkert. Derfor brugte jeg maden til at kvæle de forkerte følelser med.

Jeg spiste (og det gør jeg engang i mellem stadig) når jeg kedede mig eller var rastløs. Jeg kan stadig tage mig selv i, at spise når jeg er træt og mangler energi (det sker heldigvis sjældnere og sjældnere, efter jeg er begyndt at meditere dagligt).

Med andre ord, der er visse følelser, som jeg til en vis grad har kontrollere med mad.

Jeg oplever sommetider nogle sige: Jeg ved ikke hvorfor jeg spiser, det sker bare. Når det opleves sådan, så kan det skyldes, at du er blevet så god til at stoppe følelsen tilbage hvor den kom fra, så du slet ikke når at mærke den og slet ikke kan genkende hos dig selv.

 

Vores samfund bygger på handlekraft.

Der er ikke noget at sige til at det er sådan vi reagerer. I vores samfund anses det, at reagere er eftertragtelsesværdigt. Vi har lært at det at handle er vejen frem. Vi skal arbejde os ud af situationer, som er uønskede.

Men hvis vi i stedet observere situationen vi er i. Vi mærker hvad der sker og tillader os at være i følelsen uden at skulle fjerne den.

Det betyder, at vi i stedet for at reagere, så anerkender vi og tillader følelsen at være i kroppen med forståelse og venlighed. Når vi øver os i det og bliver trænede, så vil vi opdage at vi slet ikke behøver maden, som støtte til at overleve de svære følelser.

 

Hør lydfilen: Slip kontrollen her

Del dette indlæg: