Bliv din egen bedste ven

Hjælp til vægttabBliv din egen bedste ven (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Se på dine tanker:

Er du opmærksom på hvordan du tænker om dig selv. Ofte må vi erkende, at hvis vi brugte de samme sætninger og ord om vores venner, som vi bruger overfor os selv, så ville vi hurtigt blive venneløse. Når vi skælder og smælder på os selv, så skaber vi en indre stresstilstand. For at kompensere for stresspåvirkningen, så spiser vi ekstra fedt og sødt og en ond cirkel er skabt.

Tænk positivt og vær tålmodig:

Find dine negative tanker (hæmmende overbevisninger) og vend dem til støttende overbevisninger.

 

I stedet for at tænke: Jeg har alle dage været tyk, og det ender altid i fiasko, hver gang jeg prøver at tabe mig.

: Jeg vil støtte mig selv. Når jeg har fokus på mig selv, så ved jeg, at jeg kan klare det. Det tager tid, men det er også i orden. Tid er min ven.

 

I stedet for: Jeg kan ikke tillade mig, at give udtryk for mine følelser. Jeg bliver forladt, hvis jeg bliver vred. Hvis jeg er ked af det, så skal jeg bare tage mig sammen.

: Jeg har lov til at mærke og give udtryk for mine følelser.

 

I stedet for: Det er umuligt at spise sundt, når familien ikke vil. Hvis ikke alle er med på det, så skal jeg lave flere forskellige retter.

: Jeg vil spise flere grøntsager og mindre hvidt brød, ris og pasta for min egen skyld. Hvis jeg kan inspirere familien er det fint.

Læs resten

Slip kontrollen og slip kiloene.

 Hjælp til vægttabSlip kontrollen og slip kiloene.  (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Slip kontrollen og slip kiloenen. Lyder det som en mærkelig selvmodsigende overskrift? Enhver ved da at for at tabe sig, må man kæmpe med at få kontrol over den mad, som konstant sætter sig som overflødige kilo.

Bær over med mig og følg mig i min tankegang.

Hvor mange gange har du kastet dig over en ny slankekur, som lagde skrappe restrektioner for hvad du måtte spise? En kur hvor du skulle kontrollere alt hvad du indtog? Hvor ofte er det lykkedes for dig at tabe de ønskede kilo og holde dem væk?

De fleste vil sige at de har tabt sig, men kiloene er ikke blevet væk.

 

Kostregimer og skrappe diæter vedligeholder kontrol

Kostregimer og skrappe diæter er i den grad med til at vedligeholde det behov for kontrol som skabte vægtproblemerne i første om gang.

Jeg vil vove den påstand, at når du/vi overhovedet har nogle ekstra kilo at kæmpe med, så skyldes det ofte et stort behov for kontrol.

 

Vi har brugt maden til at kontrollere og skærme os mod vores følelser og også en gang imellem mod selve livet. Når vi så oplever bagsiden af denne taktik i form af overvægt, så kaster vi kontrollen over på maden og forsøger at styre den.

Måske har vi oplevet, at vi var nødt til at have denne kontrol et eller andet sted, fordi vi var/ er bange. Måske har vi lært, at livet er farligt og gennem så meget kontrol som muligt kan vi opleve en vis form for sikkerhed.

Læs resten

Medfølelse som en vej til varigt vægttab

Hjælp til vægttabMedfølelse som en vej til varigt vægttab. (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Fokuser med medfølelse på indsatsen og lær af tilbageskridtene:

Hemmeligheden bag ved at få succes med en varig forandring er, at fokusere venligt og medfølende på indsatsen og den lærdom du opnår undervejs og så lære at håndtere tilbageskridt.

Når du ikke længere frygter tilbageskridtene , men tager dem som kilde til viden, så ligger vejen til succes åben. Så tør du også afprøve forskellige muligheder og finde det der passer dig.

 

Lær af dine nederlag, undgå kritik:

Du er ikke i stand til at lære af de gange du strejfer, hvis du skaber modstand gennem negativ kritik af dig selv. Ved at vise dig selv medfølelse, accept og nysgerrighed skaber du et indre miljø, hvor vækst er mulig. Med forståelse og omsorg finder du tilbage på sporet.

Ingen af os undgår tilbageskridt fra tid til anden. Det vil ske, at vi møder såvel små og store uforudsete forhindringer, stress og uheld, på vejen mod et varigt vægttab. Men ved at vise medfølelse overfor os selv og de frustrationer vi føler, kan vi finde måder at arbejde med udfordringerne i stedet for at give op. Jeg oplever selvfølgelig også tilbageskridt, hvor jeg spiser mere end jeg har brug for, og jeg øver mig hele tiden i blive bedre til at finde tålmodigheden med mig selv. Derfor får min strejfen, væk fra stien, ikke varige konsekvenser. Læs resten

Har du ofte kun to gear når du spiser?

Få hjælp til vægttab

Har du ofte kun to gear når du spiser?   (husk lydfilen ligger nederst i indlægget).

Har du, ligesom jeg havde det, kun to gear, når det gælder det du spiser og måden du spiser på?

 

Besat af den “rigtige” mad.

Jeg har selv oplevet, at enten var jeg næsten besat af mad, mængder, kalorieindhold og energifordeling.

Jeg kunne planlægge min kost ned i mindste detalje. Jeg kunne måle, veje og tælle til jeg var næsten blå i hovedet. Jeg kunne købe specielle ingredienser og udstyr. Jeg kunne læse opskriftbøger i timevis. Maden var alt jeg tænkte på. Både den jeg skulle spise og den jeg ikke måtte spise.
En forestående begivenhed som en fest, en højtid eller en ferie kunne fylde mig med nervøsitet og bange anelser, for hvordan jeg dog kunne blive i mit stramme madregime samtidig med, at jeg skulle deltage i denne begivenhed. Skulle jeg vælge selv at medbringe min mad? Skulle jeg vælge at lade stå til? Eller skulle jeg måske finde en undskyldning og så vælge at blive hjemme? Læs resten

Er du din vægt, eller er den blot et symptom?

Hjælp til vægttabEr du din vægt, eller er den blot et symptom? (lyd-filen ligger nederst i indlægget)

Er du dit problem og din vægt, eller har du et problem?

Identificerer du dig med dit vægtproblem? Tænker du om dig selv, som hende/ham den overvægtige?

Når bolden rammer dig på kroppen.

Der er stor forskel på, at man er et problem, og så at have et problem. Vi siger alt for ofte: Jeg er overvægtig. Mens vi f.eks. ikke siger: Jeg er hovedpine. Her hedder det, jeg har hovedpine.

Når vi gør os selv til problemet, er det utroligt svært at gøre noget ved det. Det svarer til at gribe en bold der rammer os helt inde på kroppen. Det er meget sværere end det, at gribe den ude i luften før den rammer os.

Hvis du i stedet holder problemet ude fra kroppen og anerkender at det kun er nogle af dine handlinger, der udgør et problem, så kan de meget nemmere ændres.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på at have et problem, også symptomet på dette problem.

Din overvægt er et resultat af dine handlinger.

Måske tænker du, at dit problem er, at du er overvægtig. Men det er i virkeligheden ikke der problemet reelt ligger. Det er kun virkningen og resultatet af dine handlinger.

Dit problem er måske snarere, at du spiser for meget til måltiderne og imellem måltiderne.

For at gøre noget ved dette, må du finde baggrunden for din handling og forholde dig til den. Hvad er så årsagen til at du spiser for meget? Hvad kan du gøre i stedet? Læs resten

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag?

Varigt vægttab

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag?

Er det det du spiser, som afgør kvaliteten af din dag? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Er det maden der bestemmer kvaliteten af din dag? En dårlig dag er en dag hvor du har været slem og spist noget du ikke måtte. Og en god dag er en dag hvor du helt har holdt dig til din kostplan.

Frygter du at slippe din diæt og din kostplan, som et barn der skal have støttehjulene af sin cykel?

Du frygter det samtidig med, at du drømmer om et normalt liv, hvor du ikke føler dig sat under administration? Et normalt liv hvor maden indtager en normal plads i dit liv. I modsætning til nu, hvor maden på en eller anden måde er infiltreret i alt hvad du gør og tænker?

Oplever du, at forestående fester med alle deres ekstra kalorier skræmmer dig så meget, at du slet ikke kan forestille dig at nyde dem? Sommetider overvejer du ligefrem at melde afbud, af frygt for at komme til at spise det forkert eller spise for meget?

Hvis du ind imellem har det sådan, så ved du også godt dybest, at maden og vel og mærke den ”rigtige” mad har fået en alt dominerende rolle i dit liv.

Maden er et symptom på dit liv.

Hvis du bedømmer din dag ud fra din kost, så overser du helt det faktum, at maden ofte bare er et symptom. Et symptom på hvad du har oplevet i løbet af dagen, hvilke tanker du har gjort dig og hvordan du har behandlet dig selv.

Har du endnu engang tilladt dig selv at blive fuldstændigt drænet for energi?

Har du glemt de små vigtige pauser og bare drønet igennem dagen som om det var et løb der skulle vindes?

Har du stået på hovedet og været der for en masse andre mennesker, bare ikke for dig selv?

Har du brugt tiden på mennesker, som suger energien ud af dig og ikke tilfører dig noget som helst.

Mennesker som hele tiden bekræfter dig i, at verden er ondt sted og mennesker ofte er onde?

Har du tilladt dig selv, at blive fanget i negative tanker og gamle overbevisninger om hvor meget mere du burde gøre for andre, hvor meget dygtigere, flittigere og mere perfekt du burde være, for at fortjene, at blive elsket?

Hvis det er noget af det der har fyldt i din dag, så er det da ikke underligt, at du føler trang til noget som kan trøste dig og give dig energi. Læs resten

Ønsker du hurtigt vægttab?

Varigt vægttabØnsker du hurtigt vægttab? Så se her.  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Når vi Googler ”hurtigt vægttab”, så kommer der ca. 313.000 hits frem. En stor del af disse hits er annoncer, som lover dig, at du kan nå dit mål om at være slank på ingen tid.  De udnytter den drøm mange af os har, om at nå vores mål hurtigt, uden at skulle arbejde for det.

Hånden på hjertet:

Hånden på hjertet, ligger den drøm også et eller andet sted dybt ned i dig og ulmer? Du ved med din fornuft at det ikke er muligt, og alligevel så findes der et lille håb? Er det så forfærdeligt, at håbe på det hurtige vægttab? Ja, følg med her find ud af hvorfor.

Det hurtige vægttab ødelægger din drøm:

For det første lad mig slå fast, ønsket om et hurtigt vægttab, er den ide som sikkert og roligt fjerner dig mere og mere fra din drøm om det slanke, sunde liv. Jo mere du satser på den hurtige løsning, jo mere kan jeg garantere dig, at det eneste der taber sig er din pung. Læs resten

Trøstespisning, er det et problem du kender?

 

 

Få hjælp til vægttab

Måske spørger du tit dig selv: Hvordan stopper jeg min trøstespisning? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Det handler om at bliv klar over grunden til din trøstespisning og undgå den, eller finde en alternativ reaktion.

Hvad gør du lige her og nu, når du oplever at køkkenet drager, skrivebordsskuffen råber på dig, trangen til mad overvælder dig?

Er du rigtigt sulten eller hvad?

Mærker du fysiske tegn på sult? Knurrer din mave?  Måske føler du dig træt og trænger til en pause? Måske mangler du væske? Er det længere end 3 – 4 timer, siden du sidst spiste?

Læg hånden på maven og mærk efter i ca. et minut, inden du gør noget andet. Det kan afværge trangen i nogle af tilfældene.

Hvis der ikke er noget af ovenstående der vækker genklang, så forsæt med de næste spørgsmål. Læs resten

Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab?

Hjælp til vægttab.Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab? (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Tag en beslutning om at du vil et vægttab.

Først og fremmest handler det om at tage en beslutning.

Her tænker du måske: Det har jeg da gjort, når jeg ved at jeg ønsker at tabe mig.

Nej at drømme om at tabe dig, er ikke det samme som at tage en beslutning.

En beslutning indebærer, at du er konkret omkring hvad du vil.

Den indebærer, at du er villig til at handle og betale den pris, som det koster at nå dit mål. Det handler om at være villig til, at lave noget om og evt. slagte nogle ”hellige køer”.

En beslutning kræver også, at du begynder at tænke i hvilke handlinger, der skal bringe dig til dit mål. Læs resten

Skal, skal ikke! Når begge muligheder har stor værdi.

Skal, skal ikke!  Når begge muligheder har stor værdi.  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Du ønsker at tabe dig og alligevel gør du ikke rigtigt noget ved det.

Vi vænner os til ubehag.

Vi mennesker er sådan indrettet at vi kan acceptere en del ubehag i vores liv, bare vi er vant til det. Der er måske store gener forbundet med vores livsstil, men fordi de gener er rimeligt konstante har vi vænnet os til dem. Ofte er vi så tilvænnede at vi overhovedet ikke bemærker dem mere. Det at blive klar over og få sat navn de gener vores livsstil påfører os, kan være med til, at vi finder modet til at gøre noget andet.

Der er altid et udbytte.

Men den livsstil som påfører os de gener, den tilfører os også noget der har værdi for os ellers gjorde vi det ikke. Vi mennesker har altid en forventning om et udbytte af det vi gør. Når vi har glemt hvad det er vi får ud af vores handlinger og de er bare blevet en refleks, så styrer de vores valg uden at vi ved hvorfor.

Derfor kan det synes så forvirrende, at vi bliver ved med at gøre det der forhindrer os i at nå vores mål.

Er prisen for høj?

Vi kan også have en ide om at prisen for at nå vores mål er alt for høj. Vi har lært at livsstilsændringer består af forbud og afsavn. En stor del af det vi holder af, bliver forbudt hvis vi vil nå vores mål. Så længe at ulemperne får lov at fylde, vil de være bestemmende for vores valg.

Hvad får jeg ud af det?

Hvis samtidig vi ikke rigtig er bevidste om hvad fordelene er, så kan vi ikke bruge dem til at motivere os. Måske ved vi bare at vi ønsker at tabe os, men hvad vi reelt får ud af at nå det mål, det har vi ikke rigtigt gjort os klart.

Hvad vejer tungest?

Derfor gælder det om at blive klar over hvilke fordele og ulemper der er i spil, og så sætte dem overfor hinanden og se hvad der vejer tungest.

Du kan hjælpe dig selv på vej ved at stille dig selv nedenstående fire spørgsmål. Tænke grundig over dem og skrive det ned du kommer frem til.  Når din ambivalens bliver klar, vil du have et meget bedre grundlag at tage dine beslutninger ud fra. Læs resten