Hvordan undgår jeg at tage på i julen?

Hjælp til vægttabHvordan undgår jeg at tage på i julen? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Er du en af dem som tænker: ”Hjælp hvordan kommer jeg igennem denne julemåned uden at tage på?”

Hvis du tænker noget i den retning, så er du ikke alene. Derfor vil jeg i dette indlæg give dig gode enkle tips til, hvordan du kan nyde julen, uden at det behøver at få konsekvenser for din vægt.

 

Decembers betydning for vægten.

Jeg vil lige starte med at sige en ting. Decembers betydning for vægten, er lidt overvurderet. Det er som regel ikke der problemet starter. Desuden vil du opdage, når du begynder at mærke din krops reelle behov, at der i januar kommer en helt naturlig trang til mere sund og let mad.

Du skal også være opmærksomme på den stressfaktor, der ligger i at bekymre sig om sin vægt hele tiden. December kan være stresset nok og vægtstress gør bare dele hele endnu hårdere. Stress er nemlig den mest overvægts fremkaldende tilstand, du kan være i.

Læs resten

Kickstart dit vægttab.

hjælp til vægttab

Kickstart dit vægttab. (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hvorfor tøver du, når disse lette skridt kan kickstarte dit vægttab?

Når mennesker ønsker succes med vægttab, så er en af de største udfordringer ofte, at de ikke ved hvordan de skal få startet og komme i gang.

Måske stiller du også dig selv spørgsmålet: ”Når nu jeg så gerne vil tabe mig, hvorfor kan jeg så ikke komme i gang?”

Tre grunde til at vi tøver:

Hver gang vi overvejer at gå i gang, så står undskyldningerne i kø og vi bruger en af dem som forklaring på, at det alligevel ikke nytter noget at forsøge.

Der er tit og ofte tre grunde, som vi bruger som undskyldning for ikke at komme i gang .

At vi tror det bliver hårdt. Det virker uoverskuelig, fordi der er alt for mange ting vi skal lave om. Og noget af det, har vi på forhånd afgjort, at det vi ikke kan leve uden. Men det behøver slet ikke være så hårdt og gennemgribende. Ligesom at en ekstra pose vingummi om ugen på 10 år betyder 25 kilo ekstra, så betyder en pose mindre om ugen også 25 kilo mindre på samme antal år.

Eller at vi har prøvet mange gange før uden succes, og har mistet troen på at det kan lykkes. Øvelse gør mester. Fordi det ikke er lykkedes før, så betyder det ikke, at det er dig der er noget galt med. Det er metoden du har anvendt, der har slået fejl. De fleste eksrygere ved, at det ofte kræver mange forsøg, før man endelig lykkes med sit rygestop.

Eller vi kan også have noget vi lige skal først (en fest, en ferie, en travl periode på arbejde o.l.) men på mandag så sker det. Der er ingen grund til at vente, for der er nogle små lette skridt med stor virkning, som du til en hver tid kan gå i gang med.  Og du kan lige så godt gøre det nu som i morgen. Læs resten

Kreativitet, en nødvendighed på vejen til en varig livsstilsændring.

Hjælp til vægttabKreativitet, en nødvendighed på vejen til en varig livsstilsændring. (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Kreativitet er det sidste af de tre skridt, som jeg i mit nyhedsbrev lovede at beskrive nærmere, og det handler om hvor stor betydning det har for dit resultat med en livsstilsændring, at du er kreativ, fleksibel og eksperimenterende. Hvis ikke du udviser al din kreativitet og giver plads til forsøg, vil du aldrig kunne få det resultat der varer ved.

Når vi taler om varigt vægttab, så viser undersøgelser, at det er en bestemt tilgang til livsstilsprojektet, der giver størst sandsynlighed for succes.
Det er de mennesker der kun lader sig inspirere af diverse slanke- råd og planer, og finder deres egen måde at fortolke og implementere de elementer, som passer til deres personlighed og tilfører deres liv kvalitet (set ud fra et helheds perspektiv), som får den varige succes.

Lad kreativiteten råde.

Hvis ikke man lader kreativiteten råde og giver plads til at eksperimentere, risikere man let at lande i et alt eller intet forløb. Hvor man fortæller sig selv, enten skal det gøres helt perfekt, og planen skal følges i mindste detalje, ellers også kan det være lige meget, og så tilbagefald er uundgåeligt.
Det betyder at en enkelt fest, hvor planen ikke blev fulgt til punkt og prikke, giver anledning til fuldstændigt at give op og falde tilbage til de gamle vaner.

Det gælder om at være åben for muligheder.

Det gælder om hele tide at være åben for muligheder og prøve sig frem. Det øger også fleksibiliteten, således at man undgår at stivne i gamle og uduelige vaner, bare fordi man ikke kan lide forandringer.

Hjernen er sådan indrettet, at den kan vænne sig til en meget ubehagelig tilstand, når bare tilstanden er konstant. Det er forandringer der skræmmer hjernen, og som afholder os fra at flytte os, selvom vores liv ikke er optimalt. Bare tænk på hvordan mange mennesker forbliver i et forfærdeligt job, af frygt for hvad et nyt job kan betyde af forandringer. ”Man ved hvad man har, men ved ikke hvad man får”.

Det svarer til når man siger, at en frø i gryde med vand der langsomt bliver varmet op, den vil ende med at blive kogt, fordi den ikke lægger mærke til den gradvise forandring. Mens frøen der lander i en gryde kogende vand, vil hurtigt springe op, og hermed redde sig selv. Læs resten

Nyd vejen til din forandring, hele vejen.

hjælp til vægttabNyd vejen til din forandring, hele vejen. (lydfilen ligger i bunden af indlægget)

Der findes et udtryk som hedder: At gøre en dyd af en nødvendighed. Det kan godt være, at det er en helbredsmæssig nødvendighed at ændre livsstil, men derfor er der ingen der forbyder dig at nyde det undervejs. Faktisk er det at bringe nydelsen ind i forbindelse med forandringen, din bedste mulighed for at få en succes der varer ved.

 

For at få en varig succes med en livsstilsændring, er du nødt til at sætte så meget  pris på processen og de skridt du må tage, at du slet ikke har ønsker om at vende tilbage til udgangspunktet.  Hvis du kun kan værdsætte, når du har nået målet, så bliver vejen derhen meget lang og træls. Det vil føles som om dit liv er fyldt med forbud og afsavn. Og du vil hele tiden være i fare for at falde tilbage.

 

Ved at være opmærksom på alle forandringerne og nyde dem i fulde drag, så kan du sætte dig selv i en tilstand, hvor du påskønner dit liv og din vej. På den måde bliver afvigelser fra din plan kun forbliver midlertidige afvigelser, fordi du savner dit nye og bedre liv.

Jeg har lige været på en ferie der indeholdt alle de udskejelser, der nu en gang hører til en ferie i et fremmed land med andre motions- sove- spise- og drikke vaner. Og det var dejligt, men nu nyder jeg i fulde drag at være tilbage ved den sunde og opbyggende mad og drikke og de regelmæssige hvile/sovevaner. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage i de vante vaner, som jeg ved kroppen og hermed også jeg elsker. Jeg er klar over det kan lyde lidt frelst, men det er faktisk sådan jeg har det. Læs resten

Succes er den eneste mulighed:

Hjælp til vægttabSucces er den eneste mulighed: (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Varig succes med en forandring, kræver at du beslutter dig for at succes er det eneste mulige resultat af dine anstrengelser.

Måske tænker du nu: Jamen jeg har så tit besluttet mig, uden at jeg nåede resultatet. Nej, du har måske ønsket dig noget, men du har ikke taget en beslutning om at succes er det eneste udfald, for så ville du have nået dit resultat.

Hjælp beslutningen på vej:

Du hjælper din beslutning på vej, ved at forsyne din nuværende situation med så mange negative billeder som muligt.  Tænk på hvordan mad og dårlig samvittighed over det du har spist, fylder det meste af dagen. Hvordan du bliver forpustet på trappen. Hvordan du undgår at se dig i spejlet. Hvordan det at købe tøj, er en konstant kilde til nederlag.

 

Herefter finder du alle de fordele, du opnår ved resultatet. Forstærk dem så meget, at det er det eneste du kan leve med. Tænk på hvordan det bliver, når du føler stolthed over din krop. Når du kan gå i hvilken som helst butik og købe tøj. Når du kan gøre det, du har undladt at gøre, fordi du syntes, du var for stor. Når du en varm sommerdag kan spise en is på strøget, uden at blive mødt med bebrejdende blikke.

Du må turde det:

Det kræver at du tør se i øjnene, hvor meget det virkelig koster dig, at forblive hvor du er. Mange af os har en tendens til, at retfærdiggøre vores nuværende situation, fordi vi trods alt frygter usikkerheden ved forandringer mere.

Måske fortæller du dig selv: Det generer mig slet ikke. Jeg har ingen problemer på grund af min størrelse. Jeg er altid glad. Som regel bunder den slags udtalelser i frygten for forandringer og nederlag. Tænk på udtrykket:” Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får”.   Læs resten