Bliv din egen bedste ven

Hjælp til vægttabBliv din egen bedste ven (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Se på dine tanker:

Er du opmærksom på hvordan du tænker om dig selv. Ofte må vi erkende, at hvis vi brugte de samme sætninger og ord om vores venner, som vi bruger overfor os selv, så ville vi hurtigt blive venneløse. Når vi skælder og smælder på os selv, så skaber vi en indre stresstilstand. For at kompensere for stresspåvirkningen, så spiser vi ekstra fedt og sødt og en ond cirkel er skabt.

Tænk positivt og vær tålmodig:

Find dine negative tanker (hæmmende overbevisninger) og vend dem til støttende overbevisninger.

 

I stedet for at tænke: Jeg har alle dage været tyk, og det ender altid i fiasko, hver gang jeg prøver at tabe mig.

: Jeg vil støtte mig selv. Når jeg har fokus på mig selv, så ved jeg, at jeg kan klare det. Det tager tid, men det er også i orden. Tid er min ven.

 

I stedet for: Jeg kan ikke tillade mig, at give udtryk for mine følelser. Jeg bliver forladt, hvis jeg bliver vred. Hvis jeg er ked af det, så skal jeg bare tage mig sammen.

: Jeg har lov til at mærke og give udtryk for mine følelser.

 

I stedet for: Det er umuligt at spise sundt, når familien ikke vil. Hvis ikke alle er med på det, så skal jeg lave flere forskellige retter.

: Jeg vil spise flere grøntsager og mindre hvidt brød, ris og pasta for min egen skyld. Hvis jeg kan inspirere familien er det fint.

Læs resten

Har du et skjult mål, som står i vejen for det du ønsker?

Hjælp til vægttabHar du et skjult mål, som står i vejen for det du ønsker? (lydfilen ligger nederst i indlægget. Videoen kommer senere i dag).

 Et skjult mål hvad er det?

Find ud af om har du sådan nogle. For de kan ødelægge din motivation og chance for succes.

Vi gør noget andet end det vi vil.

Ofte når vi gerne vil have en sundere livsstil, så oplever vi, at uanset hvor meget vi ønsker, at nå målet, så er det som om der er noget, der stopper os.

Selvom vi mener, vi er fast besluttede, så gør vi meget af tiden noget andet, end det vi bestemte os for at gøre.

Vi sætter os et mål, som f.eks. at tabe os eller have mere tid til os selv. Vi tror at det er det, vi ønsker os mest i verden, og derfor virker det forvirrende, at vi hele tiden saboterer vores eget mål, gennem vores handlinger.

Det kan skyldes skjulte mål.

En vigtig grund til, at vi opfører os sådan, kan være, at vi også har et andet mål. Et skjult mål, som vi ikke er bevidste om og som konflikter med vores erklærede mål. Læs resten

Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab?

Hjælp til vægttab.Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab? (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Tag en beslutning om at du vil et vægttab.

Først og fremmest handler det om at tage en beslutning.

Her tænker du måske: Det har jeg da gjort, når jeg ved at jeg ønsker at tabe mig.

Nej at drømme om at tabe dig, er ikke det samme som at tage en beslutning.

En beslutning indebærer, at du er konkret omkring hvad du vil.

Den indebærer, at du er villig til at handle og betale den pris, som det koster at nå dit mål. Det handler om at være villig til, at lave noget om og evt. slagte nogle ”hellige køer”.

En beslutning kræver også, at du begynder at tænke i hvilke handlinger, der skal bringe dig til dit mål. Læs resten

Hvordan får jeg motivationen til at komme i gang?

Hvordan får jeg motivationen til at komme i gang? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Om værdien af motivationen fra rollemodeller og støttegrupper.

Psykologen Daniel Goleman skriver:

”Når man er i færd med at indlære en ny adfærd, er det en umådelig hjælp at have adgang til nogen som besidder kompetencen. Vi lærer ved at se på andre; hvis nogen kan demonstrere en færdighed, skaber de en levende indlæringssituation.”

Hvad er en rollemodel og hvad kan den bruges til?

Rollemodeller kan bruges som en vigtig kilde til inspiration. De kan give dig noget, at spejle dig i og stimulere dig til at gå i gang.

Har du prøvet, efter at have læst en bog eller set en film om et særdeles inspirerende menneske, at føle dig opfyldt af en særlig energi til at udrette noget? Hvis du har det, så kender du betydningen af rollemodeller.

Rollemodellerne kan du bruge til at søge råd og vejledning hos. Læs resten

Skal, skal ikke! Når begge muligheder har stor værdi.

Skal, skal ikke!  Når begge muligheder har stor værdi.  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Du ønsker at tabe dig og alligevel gør du ikke rigtigt noget ved det.

Vi vænner os til ubehag.

Vi mennesker er sådan indrettet at vi kan acceptere en del ubehag i vores liv, bare vi er vant til det. Der er måske store gener forbundet med vores livsstil, men fordi de gener er rimeligt konstante har vi vænnet os til dem. Ofte er vi så tilvænnede at vi overhovedet ikke bemærker dem mere. Det at blive klar over og få sat navn de gener vores livsstil påfører os, kan være med til, at vi finder modet til at gøre noget andet.

Der er altid et udbytte.

Men den livsstil som påfører os de gener, den tilfører os også noget der har værdi for os ellers gjorde vi det ikke. Vi mennesker har altid en forventning om et udbytte af det vi gør. Når vi har glemt hvad det er vi får ud af vores handlinger og de er bare blevet en refleks, så styrer de vores valg uden at vi ved hvorfor.

Derfor kan det synes så forvirrende, at vi bliver ved med at gøre det der forhindrer os i at nå vores mål.

Er prisen for høj?

Vi kan også have en ide om at prisen for at nå vores mål er alt for høj. Vi har lært at livsstilsændringer består af forbud og afsavn. En stor del af det vi holder af, bliver forbudt hvis vi vil nå vores mål. Så længe at ulemperne får lov at fylde, vil de være bestemmende for vores valg.

Hvad får jeg ud af det?

Hvis samtidig vi ikke rigtig er bevidste om hvad fordelene er, så kan vi ikke bruge dem til at motivere os. Måske ved vi bare at vi ønsker at tabe os, men hvad vi reelt får ud af at nå det mål, det har vi ikke rigtigt gjort os klart.

Hvad vejer tungest?

Derfor gælder det om at blive klar over hvilke fordele og ulemper der er i spil, og så sætte dem overfor hinanden og se hvad der vejer tungest.

Du kan hjælpe dig selv på vej ved at stille dig selv nedenstående fire spørgsmål. Tænke grundig over dem og skrive det ned du kommer frem til.  Når din ambivalens bliver klar, vil du have et meget bedre grundlag at tage dine beslutninger ud fra. Læs resten

Kickstart dit vægttab.

hjælp til vægttab

Kickstart dit vægttab. (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hvorfor tøver du, når disse lette skridt kan kickstarte dit vægttab?

Når mennesker ønsker succes med vægttab, så er en af de største udfordringer ofte, at de ikke ved hvordan de skal få startet og komme i gang.

Måske stiller du også dig selv spørgsmålet: ”Når nu jeg så gerne vil tabe mig, hvorfor kan jeg så ikke komme i gang?”

Tre grunde til at vi tøver:

Hver gang vi overvejer at gå i gang, så står undskyldningerne i kø og vi bruger en af dem som forklaring på, at det alligevel ikke nytter noget at forsøge.

Der er tit og ofte tre grunde, som vi bruger som undskyldning for ikke at komme i gang .

At vi tror det bliver hårdt. Det virker uoverskuelig, fordi der er alt for mange ting vi skal lave om. Og noget af det, har vi på forhånd afgjort, at det vi ikke kan leve uden. Men det behøver slet ikke være så hårdt og gennemgribende. Ligesom at en ekstra pose vingummi om ugen på 10 år betyder 25 kilo ekstra, så betyder en pose mindre om ugen også 25 kilo mindre på samme antal år.

Eller at vi har prøvet mange gange før uden succes, og har mistet troen på at det kan lykkes. Øvelse gør mester. Fordi det ikke er lykkedes før, så betyder det ikke, at det er dig der er noget galt med. Det er metoden du har anvendt, der har slået fejl. De fleste eksrygere ved, at det ofte kræver mange forsøg, før man endelig lykkes med sit rygestop.

Eller vi kan også have noget vi lige skal først (en fest, en ferie, en travl periode på arbejde o.l.) men på mandag så sker det. Der er ingen grund til at vente, for der er nogle små lette skridt med stor virkning, som du til en hver tid kan gå i gang med.  Og du kan lige så godt gøre det nu som i morgen. Læs resten

Tænk positivt!

hjælp til vægttabTænk positivt: (lydfilen ligger nederst i indlægget)

I mit sidste blogindlæg ”Tro på det!” skrev jeg om nogle af de måder hvorpå vi kan støtte, men også spænde ben for, vores ønske om et vægttab.
I dette blogindlæg vil jeg gå lidt dybere ned i de tanker vi kan have, som forhindrer os i at komme i gang. Måske kan du genkende nogle af tankerne, måske har du nogle der ligner lidt, uanset hvad vil mine eksempler kunne give dig inspiration til, hvordan du får vendt dine tanker fra, at stoppe dig, til at støtte dig.

Få øje på dine negative tanker.

Det gælder om at finde dine negative tanker (de overbevisninger der stopper dig) og så vende dem til støttende overbevisninger. En tanke du tænker ofte nok, bliver til sandhed, uanset om den er positiv eller negativ. Igen vil jeg henvise til Henry Ford, som sagde: Uanset om du tror du kan eller ej, så får du ret.

Sådan kan du gøre:

Tænker du: Jeg har været tyk så længe jeg kan huske, og sådan bliver det højst sandsynligt ved med at være.
Så støt dig selv ved at tænke: Jeg ved, at når jeg har de rigtige redskaber, så kan jeg klare det. Jeg har før nået mål, jeg har sat mig.
Eller:
I stedet for at tænke: I min familie har vi altid været tykke, så derfor er jeg dømt til at være tyk.
Så tænk: Det vanerne i familien der gør os tykke, og når jeg ændrer dem, så bliver jeg slank.
Eller:
I stedet for at tænke: Jeg har før prøvet slankekure og efter en uge eller 14 dage, så falder jeg tilbage til min gamle livsstils.
Så kan du tænke: Jeg ved at en varig livsstilsændring tager tid, men det er ok, jeg skal nok nå det.
Eller:
I stedet for at tænke: Jeg kan ikke tillade mig at bruge tid bare på mig selv, det vil være egoistisk.
Så tænker du: Hvis jeg bruger tid på mig selv, vil jeg have energi til at være mere for andre. Læs resten

Tro på det !

hjælp til vægttabTro på det! (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Nu er det snart sommerferie for de fleste. Og sommerferie betyder som regel mere tid til os selv. Det kunne være et godt tidspunkt til at finde energien til at lave livsstilsændringer. Jeg taler ikke om store dramatiske forandringer, men små vigtige måder at bringe sundhed og velvære ind i dit liv.

Tro flytter bjerge.

Det vigtigste af alt, for at komme i gang med sådanne forandringer, er at tro på at det kan lykkes. Tro på at du også har alle mulighed for at få en varig succes med dine livsstils-ændringer.

Find de gode eksempler.

Det første du kan gøre er, at se dig omkrig. Find nogle eksempler på mennesker der har opnået det du gerne vil. Jeg ved at der er mange som har forsøgt og som har fejlet, men der er også mennesker for hvem det er lykkedes. Og hvis det kan lykkes for dem, så kan det også lykkes for dig. Du har også muligheder for at skabe ændringer i dit liv.

 Mit liv kan ikke forandres.

Vi holder ofte os selv tilbage med manglende tro og ved at sige: Jeg har ingen muligheder for at forandre noget i mit liv. Det ligger helt fast på grund af en masse ydre rammer. Der er nogle omstændigheder og nogle mennesker i mit liv, som gør at jeg ikke kan forandre noget.

Men vi kan altid ændre noget, vi skal bare beslutte os for at sætte ind der, hvor vi helt sikkert bestemmer selv. Når du begynder at lede, vil du opdage at indenfor mad, vand, bevægelse, og hvile er der rigtig mange muligheder for at bestemme selv. Læs resten

Nyder du processen, eller fokuserer du mest på målet?

få hjælp til vægttabNyder du processen, eller fokuserer du mest på målet? (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Som jeg har skrevet før, så er vi selvfølgelig aldrig kun det ene eller det andet, men vi har en tilgang vi oftest foretrækker.

Hvis du vil have et hint til om du er den ene eller den anden type, kan det være hvordan du går til opgaver, du skal løse.  Går du helst ikke i gang med noget, hvor resultatet har lange udsigter? Eller du ikke bryder dig om at deltage i aktiviteter, som du på forhånd ved, du ikke er særlig god til? Hvis du kan svare ja, så har du nok mest fokus på målet.

Jeg måtte lære at nyde processen.

Jeg har været nødt til at lære at være i processen, fordi jeg er meget resultatorienteret, nogle vil sige at jeg bare har et overordentligt veludviklet damp-gen og er født utålmodig.

Jeg kunne f.eks. have meget svært ved forældremøderne i mine børns skole. Her følte jeg, at nogle af de andre forældre var så procesorienterede, at de kunne snakke i timevis om noget, som (i mit hoved) var utroligt enkelt at beslutte.  Sommetider virkede det på mig, som om de kunne finde på at holde møde om, hvad klokken var.

Derfor var jeg også typen, som virkelig skulle tage mig selv i nakken for, at forsætte med styrketræning og løb, når jeg selvfølgelig ikke kunne se resultater af mine anstrengelser med det samme. Jeg holdt mig i mange år fra væk fra dansegulvet, fordi jeg ikke var særlig god til det.  At så karse var lige mig. Nemt og med hurtigt resultat. Læs resten

Styres du af dine følelser, eller af dit hoved?

 Hjælp til vægttabStyres du af dine følelser, eller af dit hoved? (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Jeg så et program i fjernsynet i forgårs som handlede om følelser. Her så man en kvindelig lærer, som følte hun havde et problem, fordi hun ofte blev meget berørt og sommetider grådkvalt i forbindelse med det hun oplevede med børnene og omkring børnene. En psykiater fortalte, at gråden kan vi lige så lidt bestemme over, som vi kan bestemme over at hjertet slår, eller lungerne har brug for ilt. Den er en del af det autonome nervesystem, som vi ikke kan kontrollere.

Stop med at græde!

Måske har du ligesom jeg, ofte fået at vide, at du skulle lade være med at græde.

Jeg er meget følsom, og bliver let berørt.  Da jeg fik at vide at græde var forkert, blev resultatet, at jeg opfattede min følsomhed som helt forkert. Måske var det derfor jeg lærte, at overhøre mit hjerte og blive oppe i mit hoved det meste af tiden.

Det vil sige, jeg tvang mig selv til at blive en tænketype. Et menneske hvor alt blev styret ud fra hvad der skete i hovedet og hvor kroppens behov var sekundære og ubetydelige.

Tænketypen:

Tænketypen har svært ved mærke, hvad hendes (eller hans) og hermed kroppens behov er, hvad hun kan lide og hvad hun føler. Hun bliver rådvild, når hun bliver udspurgt om hvad der gør hende glad.

Hvis du er en tænketype, er vejen til varigt vægttab, at du lærer også at føle (mærke din krop og være tilsted i nuet) sådan du kan få genskabt forbindelsen mellem hoved og krop.

Dans og motion er gode redskaber, til at hjælpe tænketypen med at mærke kroppen. Det kræver dog at du stopper op og giver dig tid til at mærke efter. Også selvom det de første mange gange føles helt forkert og du har mest lyst til at flygte.

Massage er en anden god måde, at få sat en krop på det hoved, du går rundt med. Mens jeg var gravid med min yngste datter gik jeg til fysioterapi 2-3 gange om ugen. Jeg tror denne behandling og massage jeg fik der, var i høj grad med til, at jeg fik succes med mit vægttab på 30 kilo. Massagen hjalp mig til at mærke min krop og dens behov igen. Læs resten