Hjælp til vægttab

Motivation og ambivalens.

                                       Alle vores vaner har et formål.

Vores hjerne er så smart, at den ved mange gentagelser, kan lagre en handling, således at vi med tiden ikke behøver at tænke over hvad vi gør, vi gør det bare.

Det er smart og det kan give os problemer. Det er smart, fordi det sparer energi og giver hjernekapacitet fri til andet. Det giver os problemer, fordi nogle af de vaner vi lagrer og udfører uden at tænke, kan modarbejde det vi gerne vil nu.

En gang havde de vaner et rigtigt godt formål for os. Nu går de stik mod det vi gerne vil. Nogle gange er vanerne indlejret i vores DNA og nogle gange er vanerne tillært, som et forsøg på at takle f.eks. en følelse, som var upassende for den situation, vi var i.

Man kan diskutere, om man kan kalde vores tiltrækning til sødt for en indlejret vane. Men man mener, at tiltrækningen hjalp vores forfædre til at overleve, den gang det gav mening at gemme meget energi til tider med mindre mad (vinter). Man mener også, at den søde smag var med til, at man nemmere kunne bestemme, om en frugt/nød m.m. var ok for os eller giftig. Uanset hvorfor og om man kan kalde det en vane, så er det en trang som industrien spiller på. Vi tiltrækkes af sødt og fedt.

Herved opstår der en ambivalens (for den der ønsker vægttab) Vi ved fornuftsmæssigt at søde sager besværliggør vores vej til vægttab, men vi tiltrækkes af det og spiser det alligevel.

På samme måde har vi måske lært, at når vi er kede af det, så trøster vi os med noget sødt. Eller når vi føler os energiforladte og har en masse vi bør gøre, så kan hurtigt energi i form af sukker være vejen. Måske har vi lært, at sødt er en belønning. Så når vi endelig sætter os i sofaen om aftenen eller i weekenden, så må vi belønne os selv, for alt det vi har overkommet i dagens eller ugens løb. Måske kan sødt være en trøst, når vi bliver dårligt behandlet.

Uanset hvad vi bruger vanen med sødt til, så skaber den en ambivalens. Fordi vi vil gerne tabe os, men vi gør det modsatte af hvad vi egentligt gerne vil.

Det er disse ambivalenser (vi vil et og gør noget andet) som får os til at tænke: Jeg har rygrad som en regnorm. Når det i virkeligheden handler om, at vi har et formål med det uønskede vi gør, som stikker mindst lige så dybt, som ønsket om at være sund.

Derfor kan det være rigtig godt at erkende og arbejde med vores ambivalenser og når vi vil det, så er den teknik man bruger i den Motiverende Samtale særdeles brugbar.

Lad os sige at jeg vil gerne tabe mig, men at jeg for tit falder i sukkerfælden, det kunne også være chips (fedt og salt).

Jeg starter med at beskrive min ambivalens. (Jeg kan ikke ændre noget som jeg nægter at se i øjnene.).

Jeg vil gerne af med de nogle kilo. Jeg ved at det kan lykkes, hvis jeg bl.a. stopper med at belønne mig selv med flødeboller/kage i weekenden. Hvis jeg lader vær med at små snacke om eftermiddagen og kun spiser 3 gode måltider om dagen, så er jeg endnu mere sikker på succes.

Før jeg kan ændre noget, er jeg nødt til at acceptere mit udgangspunkt, som er at jeg er splittet i to retninger, som begge giver mening. Hvis jeg fordømmer den ene side af mig, den der småsnacker. Så bliver den til noget skamfuldt. Det er skamfuldt prøver vi at gemme langt væk. Vi kan ikke ændre noget som ligger gemt væk langt inde i os.

Prøv at forestille dig, at det var din bedste ven der var i denne situation. Hvad ville du sige til den ven, som betroede dig sin hemmelighed, for at hun/han følte sig accepteret?

Måske noget i denne stil: Det er klart at du har begge sider i dig. Du vil rigtigt gerne tabe dig, så du kan blive mere glad for din krop, passe alt det smarte tøj og være i stand til at lege med dine børnebørn. Samtidigt har du en meget travl uge med mange opgaver du skal nå. Sommetider synes hurtigt energi, at være den bedste vej. Du vil jo nødigt blive betragtet, som en der er doven og en der ikke er i stand til at passe sit hjem og sit arbejde ordentligt.

Næste skridt er at finde ud af, hvor vigtigt forandringen er for dig og hvor meget du tror på, at det kan lade sig gøre.

Hvor vigtigt er det for dig at tabe dig, på en skala fra 1 til 10. Hvor 10 er det vigtigste. Dernæst, hvor meget tror du på, at det kan lade sig gøre, på en skala fra 1 til 10. Hvor 10 er den største tiltro.

Det har stor betydning for mig, jeg har drømt om det så mange år af mit liv. Jeg kan mærke at jeg hader mig selv, når jeg skal til fest, fordi jeg synes jeg ser ufiks ud uanset hvad jeg tager på. Jeg kan mærke, at det at komme på gulvet og lege med mine børnebørn, bliver sværere og sværere. Jeg er bange for, at jeg snart får livsstilssygdomme. Så nødvendigheden af at det lykkes er 10.

Til gengæld har jeg prøvet så mange gange, at tiltroen til at det lykkes måske kun er 5.

Nu vil jeg bede dig kigge på de tal du har valgt, samtidig med at du husker på at du er hverken viljeløs, doven eller dum. Du sidder fast, fordi du ikke har haft tilstrækkeligt med tiltro til dine egne evner. Jeg vil vædde med, at du har lavet mange andre forandringer og oplevet succeser på andre områder. Men du tænker bare ikke på dem som de succeser, de i virkeligheden er. Måske har du holdt med at ryge, måske har du lært at bruge et nyt it-program, måske fik du en 10. klasse uden nogen hjælp hjemmefra.

Husk det, du er hverken dum, doven eller viljeløs.

Men se igen på dine tal. Hvorfor er vigtigheden 10 og ikke 7?

Jeg har valgt 10 i forhold til vigtigheden, fordi det betyder så meget for mig. Jeg vil blive så stolt af mig selv. Jeg vil genvinde troen på at jeg er stærk og viljefast. Måske vil jeg endnu blive bedre til at være aktiv, når jeg kan lide det jeg ser i spejlet. Jeg vil være en inspiration for min familie. Jeg vil kunne nyde at dresse mig op til fest.

Hvorfor er tiltroen til at det vil lykkes 5 og ikke 3?

Jeg har valgt 5 i forhold til tiltroen og ikke 3, fordi jeg ved at jeg på andre områder har været en succes. Så længe det betyder så meget for mig (10), så skal det lykkes. Måske kan jeg, ved at tage små bitte skridt, komme tættere på. Jeg har altid før haft tilgangen ”alt eller intet”. Nu ved jeg, at sådan som jeg har snacket hidtil, har et formål og ikke er skamfuldt. Jeg er på den måde blevet lidt klogere på, hvad der driver mig og måske kan det hjælpe mig, til at finde en bedre vej.

Hvad kan du udlede af de svar du har givet? Hvordan er du blevet klogere og mere accepterende overfor dig selv?

Jeg har fundet ud af at det virkeligt betyder så meget for mig. Jeg har fundet ud af at jeg på andre områder, har været en succes, når det betød rigtigt meget for mig. Jeg skal gå til forandringerne med forståelse og omsorg overfor mig selv. Jeg har fundet ud af, at nysgerrighed og accept er vigtige elementer og at skælde ud og nedgøre mig selv, skaber stress, hvilket får mig til at spise mere.

Se tilbage på de svar du har givet. Hvilke af dem fortæller dig at der er en forandring på vej.

Det er meget vigtigt for mig. Jeg er blevet klogere på mig selv. Jeg kan være succesfuld, når det betyder meget for mig. At forståelse og omsorg for mig selv, er en vigtig del af en forandring. At små skridt er ok og der vil ind imellem komme tilbageskridt, men jeg giver ikke op.

Vælg et af dine forandringsudsagn og svar på følgende spørgsmål:

Hvad mente jeg med dette svar og hvordan kan jeg brede det mere ud?

Det betyder så meget for mig at blive sundere. At forståelse og omsorg for mig selv er en vigtig del af en forandring. Jeg har hidtil brugt at skælde mig selv ud, når jeg havde det, som jeg beskrev som fiaskoer. Når jeg var utilfreds med mig selv, så følte jeg mig endnu mere håbløs, dum og viljeløs. Når jeg havde disse følelser, var trangen til at dulme dem endnu større og jeg spiste bare endnu mere.

Hvorfor er den her grund så vigtig for mig og hvad vil resultatet være, hvis jeg ikke havde fokus på den?

 Hvis jeg bliver ved med at gøre det samme, så får jeg samme resultat. At omfatte mig selv med omsorg vil være en ny tilgang.

Hvad får dig ellers til brændende at ønske dig den forandring? Er der andre fordele ved at skabe den forandring? Er der flere ulemper, ved ikke at gøre noget.

Jeg hader at føle mig magtesløs, jeg vil føle mig stærk og handlekraftig. Jeg bliver ked af det, når jeg ser mig i et spejl. Jeg vil kunne nyde at prøve nyt tøj. Jeg husker tydeligt, hvor glad og stolt jeg bliver, når jeg har lykkedes med noget, jeg har sat mig for. Jeg vil være et godt eksempel for min familie. Jo længere tid der går før jeg gør noget, jo sværere bliver det. Jo flere kilo der ryger på, jo større er risikoen for sygdom og mere selvhad.

Hvordan har du det med din ambivalens nu? Føler du dig klar til en forandring? Hvis du føler dig klar hvad kunne så være det første skridt du tager?

Jeg vil starte med at spise mig ordentligt mæt til de 3 hovedmåltider. Jeg vil mærke efter, om jeg er mæt i længere tid med forskellige former for mad.

Jeg vil være nysgerrig på hvad der går forud for at jeg snacker? Hvad er det jeg i virkeligheden har brug for? Er jeg træt? Er jeg ked af det?

Jeg vil forsøge mig med andre måder at dække mine behov. Når jeg en gang imellem gør noget, som går imod det jeg inderligt ønsker mig, vil jeg være accepterende og nysgerrig på, hvad jeg kan gøre en anden gang.

Jeg vil lede efter alternativer som er bedre for mig, når vi skal hyggespise i familien.

Hvor vil være det bedste sted at starte?

Det vil være at være nysgerrig på hvilken mad, til de 3 hovedmåltider, der holder mig mæt længst. Dernæst at være nysgerrig på hvilke følelser jeg forsøger at dulme og hvordan det ellers kan gøres.

Hvad tænker du nu om forandringen?

Jeg kan ikke vente med at lære mig selv bedre at kende og føle mig accepteret af mig selv.

Den ovenstående samtale og de spørgsmål du bliver præsenteret for, kan være en god måde at finde frem til den ambivalens, der står i vejen for dine ønsker om udvikling. Jeg er sikker på, at du også vil føle dig mere magtfuld og klar til at fortage ændringer i dig liv, hvis du laver denne samtale med dig selv.

Øvelsen her er en jeg selv har arbejdet med, da jeg tog uddannelse indenfor Den Motiverende Samtale hos Malene A B Andersen: Den Motiverende Samtale – Praksisnær undervisning (motikon.dk) . En uddannelse som jeg kun kan anbefale.

Bliv din egen bedste ven

Hjælp til vægttabBliv din egen bedste ven (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Se på dine tanker:

Er du opmærksom på hvordan du tænker om dig selv. Ofte må vi erkende, at hvis vi brugte de samme sætninger og ord om vores venner, som vi bruger overfor os selv, så ville vi hurtigt blive venneløse. Når vi skælder og smælder på os selv, så skaber vi en indre stresstilstand. For at kompensere for stresspåvirkningen, så spiser vi ekstra fedt og sødt og en ond cirkel er skabt.

Tænk positivt og vær tålmodig:

Find dine negative tanker (hæmmende overbevisninger) og vend dem til støttende overbevisninger.

 

I stedet for at tænke: Jeg har alle dage været tyk, og det ender altid i fiasko, hver gang jeg prøver at tabe mig.

: Jeg vil støtte mig selv. Når jeg har fokus på mig selv, så ved jeg, at jeg kan klare det. Det tager tid, men det er også i orden. Tid er min ven.

 

I stedet for: Jeg kan ikke tillade mig, at give udtryk for mine følelser. Jeg bliver forladt, hvis jeg bliver vred. Hvis jeg er ked af det, så skal jeg bare tage mig sammen.

: Jeg har lov til at mærke og give udtryk for mine følelser.

 

I stedet for: Det er umuligt at spise sundt, når familien ikke vil. Hvis ikke alle er med på det, så skal jeg lave flere forskellige retter.

: Jeg vil spise flere grøntsager og mindre hvidt brød, ris og pasta for min egen skyld. Hvis jeg kan inspirere familien er det fint.

Fortsæt med at læse

Har du et skjult mål, som står i vejen for det du ønsker?

Hjælp til vægttabHar du et skjult mål, som står i vejen for det du ønsker? (lydfilen ligger nederst i indlægget. Videoen kommer senere i dag).

 Et skjult mål hvad er det?

Find ud af om har du sådan nogle. For de kan ødelægge din motivation og chance for succes.

Vi gør noget andet end det vi vil.

Ofte når vi gerne vil have en sundere livsstil, så oplever vi, at uanset hvor meget vi ønsker, at nå målet, så er det som om der er noget, der stopper os.

Selvom vi mener, vi er fast besluttede, så gør vi meget af tiden noget andet, end det vi bestemte os for at gøre.

Vi sætter os et mål, som f.eks. at tabe os eller have mere tid til os selv. Vi tror at det er det, vi ønsker os mest i verden, og derfor virker det forvirrende, at vi hele tiden saboterer vores eget mål, gennem vores handlinger.

Det kan skyldes skjulte mål.

En vigtig grund til, at vi opfører os sådan, kan være, at vi også har et andet mål. Et skjult mål, som vi ikke er bevidste om og som konflikter med vores erklærede mål.Fortsæt med at læse

Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab?

Hjælp til vægttab.Hvordan kommer jeg i gang med mit vægttab? (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Tag en beslutning om at du vil et vægttab.

Først og fremmest handler det om at tage en beslutning.

Her tænker du måske: Det har jeg da gjort, når jeg ved at jeg ønsker at tabe mig.

Nej at drømme om at tabe dig, er ikke det samme som at tage en beslutning.

En beslutning indebærer, at du er konkret omkring hvad du vil.

Den indebærer, at du er villig til at handle og betale den pris, som det koster at nå dit mål. Det handler om at være villig til, at lave noget om og evt. slagte nogle ”hellige køer”.

En beslutning kræver også, at du begynder at tænke i hvilke handlinger, der skal bringe dig til dit mål.Fortsæt med at læse

Hvordan får jeg motivationen til at komme i gang?

Hvordan får jeg motivationen til at komme i gang? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Om værdien af motivationen fra rollemodeller og støttegrupper.

Psykologen Daniel Goleman skriver:

”Når man er i færd med at indlære en ny adfærd, er det en umådelig hjælp at have adgang til nogen som besidder kompetencen. Vi lærer ved at se på andre; hvis nogen kan demonstrere en færdighed, skaber de en levende indlæringssituation.”

Hvad er en rollemodel og hvad kan den bruges til?

Rollemodeller kan bruges som en vigtig kilde til inspiration. De kan give dig noget, at spejle dig i og stimulere dig til at gå i gang.

Har du prøvet, efter at have læst en bog eller set en film om et særdeles inspirerende menneske, at føle dig opfyldt af en særlig energi til at udrette noget? Hvis du har det, så kender du betydningen af rollemodeller.

Rollemodellerne kan du bruge til at søge råd og vejledning hos.Fortsæt med at læse

Skal, skal ikke! Når begge muligheder har stor værdi.

Skal, skal ikke!  Når begge muligheder har stor værdi.  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Du ønsker at tabe dig og alligevel gør du ikke rigtigt noget ved det.

Vi vænner os til ubehag.

Vi mennesker er sådan indrettet at vi kan acceptere en del ubehag i vores liv, bare vi er vant til det. Der er måske store gener forbundet med vores livsstil, men fordi de gener er rimeligt konstante har vi vænnet os til dem. Ofte er vi så tilvænnede at vi overhovedet ikke bemærker dem mere. Det at blive klar over og få sat navn de gener vores livsstil påfører os, kan være med til, at vi finder modet til at gøre noget andet.

Der er altid et udbytte.

Men den livsstil som påfører os de gener, den tilfører os også noget der har værdi for os ellers gjorde vi det ikke. Vi mennesker har altid en forventning om et udbytte af det vi gør. Når vi har glemt hvad det er vi får ud af vores handlinger og de er bare blevet en refleks, så styrer de vores valg uden at vi ved hvorfor.

Derfor kan det synes så forvirrende, at vi bliver ved med at gøre det der forhindrer os i at nå vores mål.

Er prisen for høj?

Vi kan også have en ide om at prisen for at nå vores mål er alt for høj. Vi har lært at livsstilsændringer består af forbud og afsavn. En stor del af det vi holder af, bliver forbudt hvis vi vil nå vores mål. Så længe at ulemperne får lov at fylde, vil de være bestemmende for vores valg.

Hvad får jeg ud af det?

Hvis samtidig vi ikke rigtig er bevidste om hvad fordelene er, så kan vi ikke bruge dem til at motivere os. Måske ved vi bare at vi ønsker at tabe os, men hvad vi reelt får ud af at nå det mål, det har vi ikke rigtigt gjort os klart.

Hvad vejer tungest?

Derfor gælder det om at blive klar over hvilke fordele og ulemper der er i spil, og så sætte dem overfor hinanden og se hvad der vejer tungest.

Du kan hjælpe dig selv på vej ved at stille dig selv nedenstående fire spørgsmål. Tænke grundig over dem og skrive det ned du kommer frem til.  Når din ambivalens bliver klar, vil du have et meget bedre grundlag at tage dine beslutninger ud fra.Fortsæt med at læse

Kickstart dit vægttab.

hjælp til vægttab

Kickstart dit vægttab. (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hvorfor tøver du, når disse lette skridt kan kickstarte dit vægttab?

Når mennesker ønsker succes med vægttab, så er en af de største udfordringer ofte, at de ikke ved hvordan de skal få startet og komme i gang.

Måske stiller du også dig selv spørgsmålet: ”Når nu jeg så gerne vil tabe mig, hvorfor kan jeg så ikke komme i gang?”

Tre grunde til at vi tøver:

Hver gang vi overvejer at gå i gang, så står undskyldningerne i kø og vi bruger en af dem som forklaring på, at det alligevel ikke nytter noget at forsøge.

Der er tit og ofte tre grunde, som vi bruger som undskyldning for ikke at komme i gang .

At vi tror det bliver hårdt. Det virker uoverskuelig, fordi der er alt for mange ting vi skal lave om. Og noget af det, har vi på forhånd afgjort, at det vi ikke kan leve uden. Men det behøver slet ikke være så hårdt og gennemgribende. Ligesom at en ekstra pose vingummi om ugen på 10 år betyder 25 kilo ekstra, så betyder en pose mindre om ugen også 25 kilo mindre på samme antal år.

Eller at vi har prøvet mange gange før uden succes, og har mistet troen på at det kan lykkes. Øvelse gør mester. Fordi det ikke er lykkedes før, så betyder det ikke, at det er dig der er noget galt med. Det er metoden du har anvendt, der har slået fejl. De fleste eksrygere ved, at det ofte kræver mange forsøg, før man endelig lykkes med sit rygestop.

Eller vi kan også have noget vi lige skal først (en fest, en ferie, en travl periode på arbejde o.l.) men på mandag så sker det. Der er ingen grund til at vente, for der er nogle små lette skridt med stor virkning, som du til en hver tid kan gå i gang med.  Og du kan lige så godt gøre det nu som i morgen.Fortsæt med at læse

Tænk positivt!

hjælp til vægttabTænk positivt: (lydfilen ligger nederst i indlægget)

I mit sidste blogindlæg ”Tro på det!” skrev jeg om nogle af de måder hvorpå vi kan støtte, men også spænde ben for, vores ønske om et vægttab.
I dette blogindlæg vil jeg gå lidt dybere ned i de tanker vi kan have, som forhindrer os i at komme i gang. Måske kan du genkende nogle af tankerne, måske har du nogle der ligner lidt, uanset hvad vil mine eksempler kunne give dig inspiration til, hvordan du får vendt dine tanker fra, at stoppe dig, til at støtte dig.

Få øje på dine negative tanker.

Det gælder om at finde dine negative tanker (de overbevisninger der stopper dig) og så vende dem til støttende overbevisninger. En tanke du tænker ofte nok, bliver til sandhed, uanset om den er positiv eller negativ. Igen vil jeg henvise til Henry Ford, som sagde: Uanset om du tror du kan eller ej, så får du ret.

Sådan kan du gøre:

Tænker du: Jeg har været tyk så længe jeg kan huske, og sådan bliver det højst sandsynligt ved med at være.
Så støt dig selv ved at tænke: Jeg ved, at når jeg har de rigtige redskaber, så kan jeg klare det. Jeg har før nået mål, jeg har sat mig.
Eller:
I stedet for at tænke: I min familie har vi altid været tykke, så derfor er jeg dømt til at være tyk.
Så tænk: Det vanerne i familien der gør os tykke, og når jeg ændrer dem, så bliver jeg slank.
Eller:
I stedet for at tænke: Jeg har før prøvet slankekure og efter en uge eller 14 dage, så falder jeg tilbage til min gamle livsstils.
Så kan du tænke: Jeg ved at en varig livsstilsændring tager tid, men det er ok, jeg skal nok nå det.
Eller:
I stedet for at tænke: Jeg kan ikke tillade mig at bruge tid bare på mig selv, det vil være egoistisk.
Så tænker du: Hvis jeg bruger tid på mig selv, vil jeg have energi til at være mere for andre.Fortsæt med at læse

Tro på det !

hjælp til vægttabTro på det! (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Nu er det snart sommerferie for de fleste. Og sommerferie betyder som regel mere tid til os selv. Det kunne være et godt tidspunkt til at finde energien til at lave livsstilsændringer. Jeg taler ikke om store dramatiske forandringer, men små vigtige måder at bringe sundhed og velvære ind i dit liv.

Tro flytter bjerge.

Det vigtigste af alt, for at komme i gang med sådanne forandringer, er at tro på at det kan lykkes. Tro på at du også har alle mulighed for at få en varig succes med dine livsstils-ændringer.

Find de gode eksempler.

Det første du kan gøre er, at se dig omkrig. Find nogle eksempler på mennesker der har opnået det du gerne vil. Jeg ved at der er mange som har forsøgt og som har fejlet, men der er også mennesker for hvem det er lykkedes. Og hvis det kan lykkes for dem, så kan det også lykkes for dig. Du har også muligheder for at skabe ændringer i dit liv.

 Mit liv kan ikke forandres.

Vi holder ofte os selv tilbage med manglende tro og ved at sige: Jeg har ingen muligheder for at forandre noget i mit liv. Det ligger helt fast på grund af en masse ydre rammer. Der er nogle omstændigheder og nogle mennesker i mit liv, som gør at jeg ikke kan forandre noget.

Men vi kan altid ændre noget, vi skal bare beslutte os for at sætte ind der, hvor vi helt sikkert bestemmer selv. Når du begynder at lede, vil du opdage at indenfor mad, vand, bevægelse, og hvile er der rigtig mange muligheder for at bestemme selv. Fortsæt med at læse

Nyder du processen, eller fokuserer du mest på målet?

få hjælp til vægttabNyder du processen, eller fokuserer du mest på målet? (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Som jeg har skrevet før, så er vi selvfølgelig aldrig kun det ene eller det andet, men vi har en tilgang vi oftest foretrækker.

Hvis du vil have et hint til om du er den ene eller den anden type, kan det være hvordan du går til opgaver, du skal løse.  Går du helst ikke i gang med noget, hvor resultatet har lange udsigter? Eller du ikke bryder dig om at deltage i aktiviteter, som du på forhånd ved, du ikke er særlig god til? Hvis du kan svare ja, så har du nok mest fokus på målet.

Jeg måtte lære at nyde processen.

Jeg har været nødt til at lære at være i processen, fordi jeg er meget resultatorienteret, nogle vil sige at jeg bare har et overordentligt veludviklet damp-gen og er født utålmodig.

Jeg kunne f.eks. have meget svært ved forældremøderne i mine børns skole. Her følte jeg, at nogle af de andre forældre var så procesorienterede, at de kunne snakke i timevis om noget, som (i mit hoved) var utroligt enkelt at beslutte.  Sommetider virkede det på mig, som om de kunne finde på at holde møde om, hvad klokken var.

Derfor var jeg også typen, som virkelig skulle tage mig selv i nakken for, at forsætte med styrketræning og løb, når jeg selvfølgelig ikke kunne se resultater af mine anstrengelser med det samme. Jeg holdt mig i mange år fra væk fra dansegulvet, fordi jeg ikke var særlig god til det.  At så karse var lige mig. Nemt og med hurtigt resultat.Fortsæt med at læse