At overholde aftaler med dig selv.

At overholde aftaler med dig selv.

Mange af os er bedst til at holde aftaler med andre.

De aftaler vi laver med os selv, de tæller ikke helt så meget, og slet ikke hvis de konflikter med aftaler med andre.

Vi er nok en del der har prøvet at planlægge en stille og roligt aften med en god bog. For så at droppe den aftale, fordi der er en der ringer og siger: Jeg kommer lige forbi i aften.

Eller vi har planlagt at holde os til kun kaffe uden kage på næste cafe tur. For så at glemme alt om planen, fordi veninden siger: Vi skal da have en kage til kaffen. Planen kunne også være kun et glas vin, en øl eller kun danskvand.

Uanset hvad planen er, så oplever vi gang på gang at vi fraviger den.  Vi oplever selvforagt, og tænker at vi ingen viljestyrke har. Det er en devaluering af os selv i forhold til andre, som så bliver mere betydningsfulde.

Undgå at det sker, ved at beslutte dig for at aftaler med dig selv er meget vigtige. Og øv dig hver dag på at integrere det i din bevidsthed.

Start med mindre og nemme aftaler med faste intervaller. Ros dig selv, hver gang du overholder dem.

F.eks. 2 store glas vand hver dag.

15 min. gåtur hver dag.

10 dybe vejretrækninger helt med i maven hver dag.

Når det så en gang imellem glipper, så undersøg uden fordømmelse hvad der gik galt, og beslut dig for hvordan du kan undgå det.

F.eks. Jeg glemte det – skriv små huskesedler.

Jeg havde ikke tid  –  undersøg om det virkelig kan passe, eller om du ved at omprioritere,

kunne få tid alligevel.

Jo bedre du bliver til at overholde aftaler med dig selv, jo mere stiger du i værdi overfor dig selv. Din familie og vennerne vil tage ved lære af den respekt du udviser for dig selv, og derved automatisk respektere dig mere.

Det vil alt sammen gøre, at beslutninger om livsstilsændringer bliver meget nemmere at føre ud i livet.

 

 

Del dette indlæg:

Comments are closed.