Er du din vægt, eller er den blot et symptom?

Hjælp til vægttabEr du din vægt, eller er den blot et symptom? (lyd-filen ligger nederst i indlægget)

Er du dit problem og din vægt, eller har du et problem?

Identificerer du dig med dit vægtproblem? Tænker du om dig selv, som hende/ham den overvægtige?

Når bolden rammer dig på kroppen.

Der er stor forskel på, at man er et problem, og så at have et problem. Vi siger alt for ofte: Jeg er overvægtig. Mens vi f.eks. ikke siger: Jeg er hovedpine. Her hedder det, jeg har hovedpine.

Når vi gør os selv til problemet, er det utroligt svært at gøre noget ved det. Det svarer til at gribe en bold der rammer os helt inde på kroppen. Det er meget sværere end det, at gribe den ude i luften før den rammer os.

Hvis du i stedet holder problemet ude fra kroppen og anerkender at det kun er nogle af dine handlinger, der udgør et problem, så kan de meget nemmere ændres.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er forskel på at have et problem, også symptomet på dette problem.

Din overvægt er et resultat af dine handlinger.

Måske tænker du, at dit problem er, at du er overvægtig. Men det er i virkeligheden ikke der problemet reelt ligger. Det er kun virkningen og resultatet af dine handlinger.

Dit problem er måske snarere, at du spiser for meget til måltiderne og imellem måltiderne.

For at gøre noget ved dette, må du finde baggrunden for din handling og forholde dig til den. Hvad er så årsagen til at du spiser for meget? Hvad kan du gøre i stedet?

Hvad gør maden dig for dig?

Er det fordi mætheden og tyngden i maven giver dig tryghed. Så er dit problem pludselig blevet identificeret. Du mangler tryghed, og du skaffer dig den manglende tryghed på en uhensigtsmæssig måde. Hvad kan ellers give dig tryghed?

Er det fordi det konstant at putte noget i munden afleder din opmærksomhed fra, at du keder dig? Det vil sige at dit problem er, at du ofte du keder dig, eller har lært at det er forkert at kede sig og derfor løser problemet på en skadelig måde. Kan du vænne dig til, at det er sundt at kede sig ind imellem?

Er det fordi du dræner dig selv for energi og glemmer at holde pauser? Du glemmer eller undlader simpelthen, at tage hensyn til hvor mange kræfter du har og vælger en uheldig måde, at kompensere for dette på, gennem hurtig energi. Kunne du ved at være mere omsorgsfuld overfor dig selv, opleve dig selv som mere energi fuld.

Er det fordi du dæmper ubehagelige følelser ved at fylde mad ovenpå dem.

Måske bruger du maden til at aflede opmærksomheden fra nogle presserende problemer, som du føler dig magtesløs overfor. Det vil sige, at du ikke forholder dig til, hvad det er der skaber de ubehagelige følelser. Du ignorerer problemstillinger i dit liv, i stedet for at forholde dig til dem. Kunne du evt. bede om hjælp fra andre?

Derfor virker slankekuren ikke.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af ovenstående, kan du måske også bedre forstå, hvorfor det altid mislykkes, når du angriber, det du tror der er problemet, nemlig vægten gennem slankekure, forbud og restriktioner.

Slankekuren og restriktionerne betyder, at du tilfører dit liv endnu mere utryghed, kedsomhed, manglende energi og ubehagelige følelser.

Hvis du søger at løse dit problem gennem diæter og slankekure, vil den nøje overvågning af din mad, for en tid give dig en følelse af tryghed. Men den dag orker du det ikke mere og så er du lige vidt, fordi du kun har arbejdet med dit symptom.

Vær der for dig selv.

Den eneste form for tryghed vi kan være sikker på at have hele livet, er den tryghed vi henter i os selv.

Gennem at du kan stole på dig selv, bruge tid på dig selv, se dig selv, være der for dig selv, udvise selvomsorg og anerkende dig selv, er du med til at skabe tryghed, mening, energi gode følelser i dit liv. En tilstand som gør at du kan begynde at slippe de ekstra kilo.

Hør lydfilen her: Er du din vægt, eller er den blot et symptom?

Udgivet i Selvindsigt, Selvværd, Slankekur, Vægttab.