Livsstilsændringer for livet:

Livsstilsændringer for livet:

værdierneI forbindelse med at du vælger hvilke ændringer, du ønsker at foretage i din tilværelse er det vigtigt at du
gør dig klart, hvad der er dine værdier i livet. Find det der betyder mest for dig, det du bare ikke kan leve uden,
det du vil ofre andet for. Måske er det noget indenfor familie, helbred, venner, karriere, fritid, uddannelse, udvikling. Prioriter værdierne, således at det vigtigste står øverst på listen. Jo vigtigere en værdi er, jo nemmere er det at finde motivationen til at fortage ændringer indenfor det område. Måske er der nogen værdier, som du tænker, er lige vigtige, så spørg dig selv: Hvis jeg kun kunne vælge en af dem, hvilken var så den vigtigste?

Gennemgå herefter din hverdag og se hvorvidt du med dine hverdagshandlinger understøtter dine værdier. Hvis familien er en stor værdi, se på hvor meget tid du tilbringer med dem. Hvis dit helbred er en stor værdi, se på om din livsstil bakker op omkring helbredet. Hvis din karriere, har stor værdi, hvad er det så du gør i det daglige for at hjælpe karrieren på vej? Måske kan du støtte værdierne mere, måske er de værdier du troede var vigtigst, slet ikke så vigtige. Måske står nogle af værdierne i vejen for hinanden. At blive klar over sine værdier, prioritere dem, og arbejde for dem, er med til at bringe en stor følelse af formål og indhold i dit liv. En følelse som hjælper på at udvikle og vedligeholde motivationen.

 

 

Del dette indlæg:

Comments are closed.