Skaber du dine bedste resultater alene eller i grupper?

hjælp til vægttabSkaber du dine bedste resultater alene eller i grupper? (lydfilen ligger nederst i indlægget).

Da jeg tabte mig 30 kilo:

Da jeg tabte mig de 30 kilo, var jeg alene (sammen med diætisten) om projektet. Og det fungerede fint for mig. Men bagefter blev det også klart for mig, at hvis jeg skulle holde det gode resultat, så måtte jeg finde sammen med ligesindede.

Så efter at jeg havde tabt mig, fulgte jeg forskellige vægttabs kurser. Både som støtte til at holde fokus, men også fordi kurserne gav mig mulighed for, at søge inspiration til hvordan min livsstil kunne blive permanent. Det er den viden jeg fik der, som jeg i dag har bygget videre på.

Til gengæld blev mit rygestop en privat sag, som jeg gennemførte helt alene og uden at indvie andre i projektet.

 

Respekt for din personlighed:

Husk at respektere din personlighed, der skal være plads til at vi er forskellige.

Nogle mennesker har brug for støtten fra andre ligesindede, når de starter et livsstilsprojekt. Andre synes det er en meget personlig sag, som de helst ikke vil blande andre ind i.

Det er dog værd at være opmærksom på, at det at være fælles om et projekt og indgå i sociale sammenhænge, er en af de måder hvorpå man kan aktivere dopamin udløsningen i hjernens

belønningssystem. Dopamin som er et signalstof der får os til at føle os tilfredse.

Jeg har sommetider tænkt på om det kan være en af grundene til, at de store slankefirmaer kan melde om så gode resultater blandt deres medlemmer. Der sker i hvert fald ofte det, at når medlemmerne forlader gruppen, så falder de også tilbage, på trods af at de jo nu skulle vide alt om den rigtige kost.

 

Fortæller du alle eller fortæller du ingen?

Har du det bedst med at dele dine beslutninger med andre, eller vil du helst holde dem for dig selv?

Tænk over hvad er din begrundelse for enten det ene, eller det andet?

Forsøg ikke at gøre andre til vogtere over dine beslutninger. Når du fortæller om dit projekt til alle, kan det være fordi du håber på, at det er familien, kollegaerne og vennerne, der skal holde dig fast på din beslutning og sikre at du bliver på den rette kurs.

Men ønsket og motivationen til at indføre dine livsstilsændringer skal komme indefra og ikke fordi du frygter andres dom.

 

Planlægger du dit tilbagetog?

Hvis du er typen der helst holder din beslutning om en livsstilsændring for dig selv, så skal du være opmærksom på grunden til du gør det. Det kan nemlig bunde i, at du vil sikre dig hvis/når du falder tilbage, så er der ikke nogen der ser din fiasko. Herved har du skabt dig en mulighed for tilbagetog, uden at det bliver bemærket.

Hvis du føler dig nødsaget til at have muligheden for, at kunne opgive projektet uden nogen opdager det, så er det ofte fordi, at du i virkeligheden aldrig har troet på, at du ville klare forandringen. Hvis du ikke selv tror fuldt og fast på at du kan, så er det klart at du fejler. Som Henry Ford sagde: Uanset om du tror du kan, eller ej, så får du ret.

 

Tillid er det vigtigste:

På samme måde er du nød til at have fuld tillid til, at du nok skal klare det, uanset hvor meget din erfaring fortæller dig noget andet. For vi mennesker udvikler os i den retning forventningerne til os er. Bare tænk på ”Rosenthal effekten”, hvor børnene i en skoleklasse udviklede sig i overensstemmelse med de forventninger, den nye lærer havde til dem.

Hør lydfilen her: Skaber du bedst dine resultater alene eller i grupper?

 

Del dette indlæg: