Er du træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo?

Er du træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo?

julekiloeneHvis du ligesom mange andre er træt af tanken om alle de forventede ekstra julekilo, så indfør nogle få simple ændringer. Glem alt om at tælle kalorier i december, der er nok andet at bruge tiden på.

Du kan f.eks. beslutte dig for nogle små enkle forandringer omkring din måde at spise og drikke på.

1. Spis kun når du sidder ned.
2. Læg kniv og gaffel ned mellem hver bid. Det vil betyde at du spiser langsommere og får mere tid til at nyde maden.
3. Vent med at lave/købe juleslikket til allersidste øjeblik. (så forfalder du ikke til at gå og små- spise af det hele december måned igennem).
4. Spis rigeligt med grønt til alle retter. Det giver gode fibre, som hjælper på fordøjelsen og det fylder godt i maven.
5. Drik et glas vand ind i mellem hvert glas vin eller øl. På den måde kan du bruge vandet til at slukke tørsten og vinen/øllet til at skåle i.

Det er nogle små og enkle råd der er lette at følge, og som betyder at du godt kan nyde din jul og julemaden. Det er vigtigt at holde det enkelt og nemt i december og undgå mest muligt stress og jag.

For at det bliver nemt, er det vigtigt at holde fokus på det, der betyder noget for dig.Så sørg for at prioritere mellem alt det du gerne vil, skal og må. Find ud af, hvad der skal være dit mål for december.
Det kan f.eks. være: Jeg vil ikke tage på frem til 1. januar. Jeg vil stadig kunne passe dette stykke tøj i januar, jeg vil lave en halv times motion hver dag. Dit mål skal være konkret og målbart. Se, hør, føl og mærk hvordan det vil være at nå det mål. Skriv det ned i detaljer, evt. hæng sedlen eller tøjet op, hvor du ser det hver dag.
Brug lidt tid på at finde en succeshistorie. Et eller andet du gjorde godt, noget du eller andre anerkendte dig for. Dvæl ved din historie og nyd følelsen af dig selv som succesfuld. Find ud af hvad det var for ressourcer du har, som gjorde denne episode til en succes? Var det udholdenhed, stædighed, kreativitet, logiske sans, fleksibilitet, positiv tilgang, evnen til at tro på det, målrettethed? Uanset hvad det var, så har du det i dig. Derfor find og brug disse ressourcer, til at nå dit mål for december.

Du kan også melde dig til mandagsuniverset.dk.  I mandagsuniverset vil du kunne hente støtte til at dit ønske omkring livsstilsændring og vægttab vil blive en succes. Her vil du kunne få ideer til hvordan du vedligeholder din motivation. I december måned vil der være en lydfil med mange gode enkle råd som ikke handler om at tælle kalorier, samt en pdf.-fil med forslag til små øvelser du kan lave i reklamepauserne mens du ser fjernsyn, eller i pauserne på arbejde.

Del dette indlæg:

Comments are closed.