Har du ofte kun to gear når du spiser?

Få hjælp til vægttab

Har du ofte kun to gear når du spiser?   (husk lydfilen ligger nederst i indlægget).

Har du, ligesom jeg havde det, kun to gear, når det gælder det du spiser og måden du spiser på?

 

Besat af den “rigtige” mad.

Jeg har selv oplevet, at enten var jeg næsten besat af mad, mængder, kalorieindhold og energifordeling.

Jeg kunne planlægge min kost ned i mindste detalje. Jeg kunne måle, veje og tælle til jeg var næsten blå i hovedet. Jeg kunne købe specielle ingredienser og udstyr. Jeg kunne læse opskriftbøger i timevis. Maden var alt jeg tænkte på. Både den jeg skulle spise og den jeg ikke måtte spise.
En forestående begivenhed som en fest, en højtid eller en ferie kunne fylde mig med nervøsitet og bange anelser, for hvordan jeg dog kunne blive i mit stramme madregime samtidig med, at jeg skulle deltage i denne begivenhed. Skulle jeg vælge selv at medbringe min mad? Skulle jeg vælge at lade stå til? Eller skulle jeg måske finde en undskyldning og så vælge at blive hjemme?

Gav slip på al kontrol.

Eller også gav jeg fuldstændigt slip på alt kontrol af min mad. Den mad jeg spiste, var den der tiltalte min umiddelbare lyst og havde meget lidt med næring at gøre.
Jeg byggede et lager af usunde, søde, fedende, bløde, lækre madvarer op i mine køkkenskabe. Jeg kunne ikke risikere at løbe tør. Hvis det alligevel skete, så var der heldigvis altid en døgnkiosk i nærheden. Hvis ikke, var der ikke mange grænser for, hvad jeg ville gøre for at få mig mit slikfix. Faktisk har jeg oplevet at påføre mig selv migræne på grund af et enormt sukkerforbrug. (Jeg har ellers aldrig før eller siden lidt af migræne).
Med andre ord nedsvælgede jeg alt det, min hjerne bildte mig ind, at jeg havde brug for. Et hvert behov som kroppen måtte have var fuldstændig uden relevans, når jeg var i det gear.
De mængder som jeg satte til livs var også dikteret af hjernens krav og svarede slet ikke til hvad min mave kunne rumme. Som følge heraf var følelsen af at være propmæt, ubehageligt tilpas og uden særligt meget energi en daglig følgesvend.

Skiftet var altid umærkeligt.

Det skal dog siges at skiftet fra det ene gear med overdrevet kontrol over maden, til det andet gear med konstant dårligt samvittighed over hvad jeg indtog, var glidende og næsten umærkelig. Det var sjældent udtryk for en bevidst beslutning, det skete bare stille og roligt uden at jeg tillod mig selv at bemærke det. Og ”lige pludselig” en dag begyndte tøjet at stramme.

Lyder det bare en smule bekendt?

Mærkede aldrig min krops behov.

Når jeg oplevede mit liv sådan, så var det fordi jeg aldrig mærkede efter i min krop, hvad den havde brug for. Jeg lod mig diktere af nogle af de andre behov jeg havde. Nemlig at skaffe mig hurtig energi, dæmpe min stress og så undgå nogle af de følelser som jeg enten syntes var forkerte (så som vrede og misundelse) eller som jeg havde besluttet mig for, var alt for ubehagelige at være i (ked af det, ensomhed, kedsomhed og rastløshed).

Opmærksomhed er vejen til varig succes.

Kunsten og vejen til varig succes med et vægttab ligger i lære dine automatiske reaktioner at kende. Vi har dem og vi har en baggrund for, at gøre som vi gør. Det gælder om at finde frem til dem. Ofte har vi benyttet vores flugtveje så længe, at vi har glemt hvad det handler om.
Men ved at observere dig selv og alle de situationer hvor din (ikke kropslige) spisetrang bliver udløst, kan du finde frem til dine grunde. Når grundene er kommet frem i lyset, så kan du begynde at gøre noget andet i stedet.

Husk et liv med et sund forhold til mad består af, at spise det din krop har brug for og så slå til Søren og feste en gang imellem.

Her er lydfilen til indlægget: Har du ofte kun to gear når du spiser?

Del dette indlæg: