Kickstart dit vægttab.

hjælp til vægttab

Kickstart dit vægttab. (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hvorfor tøver du, når disse lette skridt kan kickstarte dit vægttab?

Når mennesker ønsker succes med vægttab, så er en af de største udfordringer ofte, at de ikke ved hvordan de skal få startet og komme i gang.

Måske stiller du også dig selv spørgsmålet: ”Når nu jeg så gerne vil tabe mig, hvorfor kan jeg så ikke komme i gang?”

Tre grunde til at vi tøver:

Hver gang vi overvejer at gå i gang, så står undskyldningerne i kø og vi bruger en af dem som forklaring på, at det alligevel ikke nytter noget at forsøge.

Der er tit og ofte tre grunde, som vi bruger som undskyldning for ikke at komme i gang .

At vi tror det bliver hårdt. Det virker uoverskuelig, fordi der er alt for mange ting vi skal lave om. Og noget af det, har vi på forhånd afgjort, at det vi ikke kan leve uden. Men det behøver slet ikke være så hårdt og gennemgribende. Ligesom at en ekstra pose vingummi om ugen på 10 år betyder 25 kilo ekstra, så betyder en pose mindre om ugen også 25 kilo mindre på samme antal år.

Eller at vi har prøvet mange gange før uden succes, og har mistet troen på at det kan lykkes. Øvelse gør mester. Fordi det ikke er lykkedes før, så betyder det ikke, at det er dig der er noget galt med. Det er metoden du har anvendt, der har slået fejl. De fleste eksrygere ved, at det ofte kræver mange forsøg, før man endelig lykkes med sit rygestop.

Eller vi kan også have noget vi lige skal først (en fest, en ferie, en travl periode på arbejde o.l.) men på mandag så sker det. Der er ingen grund til at vente, for der er nogle små lette skridt med stor virkning, som du til en hver tid kan gå i gang med.  Og du kan lige så godt gøre det nu som i morgen.

 Start med din beslutning.

Du må gøre dig fuldstændig klart hvorfor, at det ikke er en mulighed at blive hvor du er.

Hvad koster din nuværende situation dig? Hvad forhindrer det dig i at gøre? Hvor gør det ondt?

Du må også blive fuldstændigt klar på, hvad du vil få ud af at nå dit mål. Hvad vil du så kunne gøre? Hvad vil du opleve, se, føle, mærke? Hvordan vil det være, når du er der?

Alt for ofte når vi ikke når vores mål, er fordi vi simpelthen ikke har gjort det tydeligt og klart, hvorfor vi ønsker det.

Når du er blevet helt klar på din beslutning, så kan du starte din forandring med følgende små overkommelige ændringer, som kan praktiseres selv om du er på ferie. Vand, hvile og visioner.

 Vand.

Lov dig selv at du hver gang du spiser eller drikker noget, så drikker du et glas vand inden. Alt for tit når vi føler os sultne, så skyldes det at vi trænger til vand. Vi har bare svært ved at mærke forskel.

 Hvile.

Giv dig selv mindst 10 til 15 min. hvil hver dag. Et lille hvil hvor du ikke foretager dig noget andet end at ligge og slappe af. Hvis du er bange for at falde i søvn, så sæt et æggeur eller din mobil. Tit og ofte spiser vi fordi vi i virkeligheden trænger til en pause. Vi føler os stressede og energiforladte og den naturlige respons er at fylde energi på i form af mad.

Visioner.

Visualiser dig selv i mål hver eneste aften, når du er gået i seng og er lige ved at falde i søvn. Forestil dig hvor dejligt det bliver, når du er der og hvor skøn du ser ud. I mit næste nyhedsbrev som kommer mandag den 16, juli, vil jeg uddybe denne teknik. Jeg har desuden lavet en lydfil til dig, som kan guide dig i dine visualiseringer. Alt hvad du skal gøre for at modtage den, er at skrive til mig på ingrid@paamandag.dk. Så sender jeg den til dig kvit og frit.

Som det sidste husk på at hvis du glemmer et af disse løfter du har givet dig selv, så bare kom i gang igen, med det samme du kommer i tanke om det.

Lydfilen til: Kickstart dit vægttab.

Udgivet i livsstilsændringer, Motivation, succes, Vægttab.

2 kommenterer

  1. Rigtig fin artikel!
    Kan specielt godt lide, som du også pointerer, blot fordi man har fejlet én gang behøver det ikke at ske igen. Tag i stedet ved lære at dine tidligere fejl og analyser HVORFOR dit sidste forsøg ikke virkede. Og lad så være med at gøre det samme IGEN. Forhør dig hos andre succesfulde mennesker som har opnået det vægttab (eller andet) som du også ønsker!

    • Tak for din kommentar Mikkel.
      Du har fuldstændig ret i, at tage være lære af sine tilbageskridt er meget vigtigt for at komme frem og rollemodeller er altid gode at iagttage og efterligne.
      De bedste hilsner
      Ingrid Videbech

Der er lukket for yderligere kommentarer.