Trøstespisning:

Trøstespisning:

Trøstespisning Trøstespisning, kender du det?

Ofte når vi spiser uden at være sultne, spiser vi på vores følelser, det kaldes trøstespisning. Disse følelser kan spænde lige fra vrede, frustration, ulykkelig, ensomhed, kedsomhed. Der er nok en del, der vil sige at kedsomhed ikke er en følelse men en tilstand. Men uanset om det er en følelse eller en tilstand, så er det ofte i forsøg på at undgå kedsomheden at vi begynder at spise, selvom vi ikke er sultne.

Kedsomhed opstår som følge af manglende engagement. Enten fordi vi bliver forhindret i at engagere os i det vi har lyst til (f.eks. på grund af location, støj, eller anden forstyrrelse ), eller hvis vi bliver tvunget til en aktivitet, vi ikke kan engagere os i (det obligatoriske ulyst betonede besøg, monotone aktiviteter), eller når vi på trods af at vi faktisk har muligheden, ikke kan finde engagementet (vi er f.eks. stressede eller overtrætte).

Hvis du f.eks. har et arbejde som opleves som kedeligt, så vil du være mere tilbøjeligt til at forsøge at kompensere i form af slik og kager på arbejdet og mad og alkohol i fritiden.

Hvis du er på et pligtbesøg hos mennesker der ikke siger dig noget. Måske bryder du dig rent faktisk ikke ret meget om personen, men det er blevet en tradition i familien, at foretage dette besøg en gang om måneden.  Her oplever mange at traktementet bliver det eneste lyspunkt i dette kedelige foretagende.

Måske bryder du dig bare ikke om at gøre rent, slå græs, pudse vinduer. Det keder dig uendeligt og du gør det kun for at undgå påtale. Så kan man jo altid spice aktiviteten lidt op med noget sødt i munden imens.

Måske har du indrettet din hverdag med alt for mange energislugende ”nødvendigheder”, så når du endelig når til din fritid, så har du kun overskud til at smide dig i sofaen og se fjernsyn. Desværre er der sjældent noget virkeligt engagerende i fjernsynet, derfor bliver kedsomheden bare forstærket. Og slik/chipsene bliver et fast supplement.

Det at have en fritidshobby, noget du er passioneret omkring, kan være medvirkende til at du bliver rigeligt stimuleret uden for arbejdstiden. Men det kræver at du rationaliserer med din energi, så der er noget tilovers når dagens opgaver er ordnet.  Det kan bl.a. gøres, ved at blive bedre til at indlægge pauser ind imellem.

Den der kan dagdrømme og fantasere vil sjældent kede sig ret længe. Desuden betyder der at byde kedsomheden velkommen, uden at gribe til at lade sig passivt ”underholde” at kreativiteten fremmes. Når du oplever dig selv som kreativ, bliver det ofte også nemmere at får øje på gamle og ødelæggende mønstre, og erstatte dem med ny, som letter vejen til den ønskede livsstilsændring.

Den bedste vej ud af trøstespisning, er at blive opmærksom på mønstrene og finde alternative måder at reagere på. Og så huske på, at du og det du føler, fortjener noget meget bedre, end bare at blive kvalt i dårlig mad. Mens du øver dig i at reagere på nye måder, er det en god ide at finde noget mad som er sundere at trøstespise i, således at du ikke rammes af den dårlige samvittighed bagefter, som bare får dig til at trøstespise endnu mere. Trøstespisning er nemlig en ond cirkel.

Del dette indlæg:

Comments are closed.