Succes, hvordan får man det og er det farligt?  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Succes, det er noget vi alle ønsker os, og alligevel virker det som vi knap tør forfølge det.

Det skyldes måske, at med til historien om succes hører også en høj grad af risiko for fiasko.

Faktisk kan man sige, at din chance for at opnå succes handler om dit forhold til fiasko.

Jeg oplever mange være meget tilbageholdende med at sætte sig mål, og give sig selv udfordringer, fordi de er bange for at fejle. Jeg er ofte ude for at mine kunder viger tilbage for, at stille sig selv opgaver som kræver noget af dem. Jeg ved det er ikke fordi, at de ikke brændende ønsker at få succes, men frygten for nederlag er så stor, at det holder dem tilbage.

Jeg tror at de fleste af os kender til at vige tilbage for noget, som kunne ende i nederlag.

En del af problematikken stammer nok fra, at vi identificerer med fiaskoen, og tager den personligt. Hvis jeg ikke får succes med mit forehavende fra første færd, er jeg en fiasko. På den måde bliver nederlaget en del af den måde, jeg anskuer mig selv på.

Det bliver derved ikke mere et spørgsmål om, at vi har forsøgt og fejlet, men at vi som person er en fiasko.

Der ligger læring i at fejle:

Vi glemmer den læring der ligger i at prøve, fejle og lære noget af forløbet. Hver gang vi forsøger og det ikke lykkes, så er vi en erfaring rigere, som kan bruges i vores næste forsøg.

Når jeg skal vælge mig en, som skal lære mig at blive en god selvstændig forretningsdrivende, så vil jeg foretrække en, som på egen krop kender til alle de fejltagelser man kan gøre, og som derfor kan guide mig gennem dem.  I stedet for at vælge en, som fra dag et var en succes, som måske kender sin vej til succesen, men ikke hvordan man takler den anden side af medaljen.

Fortsæt med at læse→

Tålmodighed, en svær disciplin!      (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hav tålmodighed med dig selv og omverden. Også når det gælder livsstilsændringer.

Vi har en gammel talemåde der hedder: Tålmodighed er en dyd. Jeg tror at det er ikke alene en dyd, det er også en nødvendighed. En modvægt til den verden vi lever i i dag, hvor alting skal gå så stærkt.
Tålmodighed er vigtig, hvis du vil undgå stress og nå dine mål. Uanset hvad disse mål må være.

Men det er også svært. Vi bliver konstant målt på vores effektivitet. Vi kvinder har ligefrem gjort det til en dyd, at kunne ordne flere ting på en gang. Og nu siger nyeste forskning, at det er ikke sundt for hjernen. Det svækker koncentrationsevnen og øger stressen. Endnu en grund til, at lære tålmodighed.
Det paradoksale er, at det kræver en stor mængde tålmodighed at lære tålmodighed. Du vil fra tid til anden opleve at du bliver slået tilbage til udgangspunktet, når du går i gang med at opøve tålmodighed.

Der er mange gevinster at hente:

Men der er mange gevinster at hente i forløbet. Med tålmodighed opøves din evne til, at forholde dig til dit liv lige her og nu.
Det modsatte nemlig utålmodighed betyder, at du overvejende lever i fremtiden.
Måske har du en forestilling om, at livet begynder først rigtigt den dag, du har tabt al din overskydende vægt. Det er spild af god og værdifuld tid. Der ligger rigtigt meget træning for selvværdet i at nyde og anerkende ethvert lille skridt. Husk spørgsmålet: Hvor længe ville du give dit barn til at lære at gå, før du forbød ham at prøve mere? (Tony Robbins).Fortsæt med at læse→

Eventyrlysten hvor blev den af? (lydfilen ligger i slutningen af indlægget)

Eventyrlysten, glemmer vi den? Denne trang til at udforske og afprøve muligheder som er en naturlig del af det at være barn, glemmer vi helt den, når vi bliver voksne?
Eventyrlyst og drømme om at nå nye højder er lavet af det samme stof. Og begge dele bliver ofte pakket væk, når vi vokser op.
Vi mennesker har et behov for en vis portion tryghed. Et behov der får os til at gøre det samme om og om igen. Også selvom vi oplever at det har negative konsekvenser for os. Det kan være en vane som en gang tjente et godt formål for os. Men i dag gør vanen bare at vi kommer længere og længere væk fra det vi ønsker os.

Munken og tømmerflåden:

Jeg læste på tidspunkt en historie om en munk og tømmerflåde som illustrer dette meget godt.
Der var engang en gammel munk der tog på en rejse for at møde en hellig mand, som boede på toppen af et helligt bjerg. På sin vej til bjerget, skulle han over en bred flod med en rivende strøm. Han arbejdede længe og hårdt på at bygge en tømmerflåde, som kunne bringe ham over floden og det lykkedes. Bagefter skulle han over nogle stejle bjerge. Fordi han havde arbejdet så hårdt på tømmerflåden og den havde tjent ham så godt, havde han ikke lyst til bare at efterlade flåden ved bjergenes fod, og han forsøgte at slæbe den med over. Det betød at han ofte faldt og turen blev mange gange mere besværlig, til sidst måtte han da også indse at hvis han ville nå sit mål måtte han efterlade tømmerflåden. På samme måde må vi sommetider aflægge os nogle vaner, som på et tidspunkt havde et formål for os, og som ikke findes mere, og nu holder os tilbage fra at nå det vi vil. Eller fordi vi ønsker at vores mål mere inderligt, end vi ønsker det behov dækket, som vanen hjælp os med.Fortsæt med at læse→

Dit sprog:

Hvilket sprog bruger du, når du taler til dig selv? (Husk lydfilen er i bunden af indlægget.)

Tænker du nogensinde over hvordan det er du taler til dig selv. Hvad er det der præger den indre dialog du har med dig selv.

Når man taler om kommunikation mennesker imellem, så bruger man sommetider begreber som girafsprog og ulvesprog. Men jeg tænker, at det ikke kun er kommunikationen mellem mennesker, hvor det kan være en fordel at være opmærksom på sit valg af sprog. Det er også i forhold til kommunikationen med os selv. Kender du forskellen? Og er du opmærksom på, hvilket sprog du bruger overfor dig selv?

Jeg hører rigtig meget ulvesprog, i de samtaler jeg har med mine kursister, vel og mærke når de referer til den indre dialog der kører, og de tanker de har om sig selv. De iagttager ikke, de vurderer, fordømmer og anklager. Og det sker også for mig fra tid til anden.

Ulvesproget:

Ulvesproget bygger på antagelser om, at der er noget forkert ved den, man taler om eller med.  Det er præget af fordømmelse og etiketter. ”Jeg ejer ikke viljestyrke, jeg har rygrad som en regnorm”. ”Jeg er et kæmpe fjols, der spiser for meget eller forkert”. ”Alle andre har mere styr på sig selv”.

Ulvesprog er aggressivt og kritisk. Det fjerner fokus fra følelser og behov. Det bringer ingen løsninger, kun vrede, skyld, skam, tristhed og selv lede. Lige præcis de følelser, som vi forsøger at flygte fra gennem at fylde os selv med mad. Fokus ligger på vurderinger og sammenligninger. Det handler om at få sig selv til at se det forkastelige i egne handlinger, og sammenligne dem med alle de andre, som godt kan finde ud af det. Og det skaber en masse modstand.

Det er en ond cirkel, hvor vi taler grimt til os selv, fordi vi konstant skuffes over vores egne ringe evner til, at gøre det vi tænker er det rigtige.

Vi skælder ud på os selv, kalder os selv for øgenavne, fordømmer vores handlinger. Derved kommer vi i en tilstand af skuffelse, tristhed, magtesløshed, som så dulmes med mad.

Hvilket igen giver anledning til kritik og fordømmelse. Hvis ikke umiddelbart, så i hvert fald næste gang vi står foran et spejl, prøver tøj, eller må sige nej til noget, fordi vi ikke ønsker at vise vores krop frem.

Nogle vil måske tænke, at når jeg skælder mig selv ud, så er det da en måde hvorpå jeg tager ansvar for mine handlinger. Nej at tage ansvar handler ikke om at skælde ud og kritisere. At tage ansvar handler om at vælge den løsning som bringer dig tættere på det resultat du ønsker.Fortsæt med at læse→

Hvad med løfter til dig selv: (husk at lydfilen ligger nederst på siden)

Lægger du vægt på at indfri dine løfter til dig selv.

Måske er du et af de rigtig mange mennesker, jeg møder (jeg har også været der selv), der ikke er så gode til at overholde aftaler med dig selv.

Så er du højst sandsynligt også et af de pligtopfyldende mennesker, som aldrig kunne skuffe andres forventninger, ved at bryde en aftale med dem.

Tænker du så på, hvilket signal du sender til dig selv?

At bryde et løfte til dig selv, fortæller dig, at du er ikke så meget værd som de andre. Dine følelser er ikke så vigtige som andres følelser. Dine behov kan altid blive dækket en anden dag. Andres behov er meget vigtigere.

Svigter andre løfter til dig?

Det minder mig om en scene fra en børneudsendelse, fjernet sendte for mange år siden. Man ser en mand tale til sin hund. I en opløftet og glad stemme siger manden til hunden: Vil du gerne ud og gå en tur? Skal vi ud og gå? Og hunden bliver ellevild og forventningsfuld. Den springer rundt om manden i bar kådhed. Så skifter manden toneleje og siger: I morgen, først i morgen. Hvorefter hunde slukøret lusker væk. Er det en scene du spiller for dig selv igen og igen?

Måske undrer du dig over, hvorfor andre mennesker fra din omgangskreds ind imellem svigter dig.  Du oplever, hvordan løfter fra familie, arbejdskollegaer og venner, fra tid til anden ikke bliver indfriet. Hvis det er det du oplever, så kan en vigtig grund være, at det signal du sender til dig selv, nemlig også er det du sender ud til omverden. Det er ok at svigte mig.

Mennesker omkring os er meget hurtige til at opfange, hvordan vi opfatter os selv og så behandle os derefter.Fortsæt med at læse→

Er det frygt der holder os tilbage, og forhindrer os i at nå vores mål?

Frygt er det, det der i virkeligheden afholder os fra, at nå det vi ønsker?

Jeg skrev i sidste indlæg, at vi sommetider tager nogle valg, som vi ved, er usunde, og alligevel gør vi det. Disse valg er med til at forhindre os i at nå det vi vil. Hvad er det der styrer de valg, som vi tager, og som vi godt er klar over spænder ben for os.  Ofte hænger vi det op på manglende viljestyrke. ”Jeg ved alt hvad jeg har brug for at vide, men jeg har ikke viljestyrken til at gennemføre det”.

Jeg ser rigtig mange mennesker undlade at gøre det de ønsker, fordi noget stopper dem, før de er kommet rigtigt i gang. Når jeg ser på mig selv og dem jeg møder, så ser jeg mennesker, som på de fleste af de andre områder i deres liv har udvist stor viljestyrke. De har taget uddannelser, de passer samvittighedsfuldt deres arbejde, de opdrager dejlige børn, de tager sig af andre mennesker, de støtter venner og familie og de får andre mennesker til at føle sig værdifulde. Måske har de endda tidligere haft succes med en livsstilsændring.  De mennesker er bestemt ikke uden viljestyrke. Men hvad er det så der forhindrer dem i at nå deres mål?

Langsomt går det op for mig, at det er frygt, som styrer utroligt meget af vores liv. Der er noget vi er bange for, i forbindelse med lige præcis det her mål. Der er en frygt, som vi må forholde os til, og finde ud af hvad den dækker over.

Frygten kan nemlig have mange årsager, og først når vi erkender frygten og finder årsagen, kan vi nemmere arbejde med, at komme over den.Fortsæt med at læse→

Sund livsstil, hvad er det?

Sund livsstil, ved vi nok om det?
Chris MacDonald skriver i et blogindlæg, at der findes en stor gruppe i Danmark som mangler basal viden på følgende områder: Hvad er en sund livsstil? Hvorfor skal man vælge en sund livsstil og hvordan skal man implementere den? Jeg er meget enig med ham i, at for en gruppe mennesker er dette tilfældet.
Men for en stor del af Danmarks befolkning, er jeg tilbøjelig til at tro, at det måske kun er det sidste af områder, hvor der hersker virkelig stor usikkerhed. Altså, hvordan man skal implementere sundhed i sit liv.
Jeg tror langt de fleste godt ved, hvad der i store træk er en sund livsstil, eller hvad der i hvert fald ikke er. Der kan dog være enkeltdele i den sunde livsstil, som ikke er så kendte, som f.eks. hvor stor en betydning søvn og hvile har for et sundt liv, eller hvordan hjernen er med til at styre vores vægt.

Det skifter hele tiden hvad der er sundt:

Nogle vil sige at, det er svært at finde ud af hvad der er sundt og hvad der er usundt, fordi det hele tiden skifter. Det er helt klart med til at forvirre mange mennesker, at sandheden hele tiden forandrer sig. Men at det skulle være grund nok til helt at vælge, at ignorere alle sundhedsråd, det er måske en lidt søgt forklaring.
Jeg tror dog næppe, der er mange som er i tvivl om, hvorfor man skal vælge en sund livsstil. Men samtidig er der en del, som helt klart vælger den fra.  For et par dage siden var der en utrolig ulækker beskrivelse på Facebook, af hvordan McDonald’s laver deres Chicken McNuggets. Af kommentarerne under beskrivelsen fremgik det, at mange var rystede, og synes det var meget ulækkert. Men der var også nogle der gav udtryk for, at uanset, hvordan det produkt var lavet, så syntes de at de smagte så godt, at det ikke ville påvirke og ændre på deres valg.Fortsæt med at læse→

Adfærden er det sidste led i en perlekæde bestående af mange led.

Adfærden er altid det vi kaster os over, når vi vil ændre vores livsstil. Hvad enten det drejer sig om at tabe sig, eller stoppe med at ryge.Adfærden kan være det, at vi spiser for meget, spiser forkert, ryger eller motionerer for lidt.
Vi går på en slankekur, tygger nikotin tyggegummi eller melder os til noget motion. Vi følger vores program for adfærdsændringen i et stykke tid og så falder vi som regel tilbage til den gamle adfærd.
Og vi forstår ikke hvorfor vi altid ender op med det samme resultat, nemlig intet resultat.

Hvad er udgangspunktet for adfærden?

Problemet og grunden til at vi stort set altid vender tilbage til udgangspunktet, er at vi ikke har forstået hvordan den adfærd er opstået, og som følge heraf heller ikke forholder os til udgangspunktet for adfærden.
Det svarer til, hvis vi går i for små sko og derfor har ondt i fødderne, så kan vi godt tage en pille og få en midlertidig smerte lindring, men det ændrer jo ikke på at skoene stadig er for små og når pillen holder op med at virke, så får vi ondt igen. Eller hvis vi oplever, at det specielt er når vi går, at det gør ondt, så forsøger at løse problemet ved at holde op med at gå, men vi kan jo ikke for evigt undgå at gå og skoene er stadig for små.
Når vi går på slankekur og tænker at svaret ligger i en speciel kost, så svarer det til at tro, at det er det, at gå, som er problemet. Men sandheden ligger ofte længere tilbage i en kæde af sammenhænge.

Det starter med en overbevisning.

Det starter ofte med en overbevisning. En opfattelse af hvordan jeg er, hvordan livet er, hvordan andre er. Denne opfattelse afstedkommer en tanke. Tanken sætter gang i en følelse, som så til sidst resulterer i en adfærd.
Hvis f.eks. du skal til eksamen. Og du har en overbevisning om, at du er ikke specielt dygtig. Det vil ofte betyde, at du tænker: Jeg er ikke særlig dygtig, så måske kan jeg ikke klare denne eksamen. Denne tanke vil som regel resultere i, at du bliver meget nervøs og bange. At du er nervøs og bange kan igen betyde, at du ryster, glemmer og ”klappen” går ned. Jeg tror rigtig mange har oplevet denne situation. Jeg tror heller ikke der er mange som er uenige med mig i, at den bedste måde at sikre sig mod lignende oplevelser, er at arbejde med sin overbevisning.Fortsæt med at læse→

Ally og tryllestaven.

Vejen til en livsstilsændring går gennem eventyrland.

lørdag den 7. januar 2012 holdt jeg endnu workshop sammen med Maria. Det var en workshop som indeholdte både livsstilsvejledning og mavedans. En af deltagerne var Ally, som I har haft mulighed for at møde i blogindlægget ”Tanker fra Ally”.
Jeg startede livsstilsundervisningen med, at spørge alle deltagerne hvad de ville ønske sig, hvis de havde en tryllestav eller noget tryllestøv, og alt kunne lade sig gøre.  Når jeg starter der, så er det fordi, som jeg har læst et sted: ”Livet opfylder som regel vores forventninger, og ikke vores ønsker”. Selv om det ikke umiddelbart lyder som et særligt positivt udgangspunkt, må vi nok erkende, at der er noget sandt i det. Tit og ofte siger vi: Jeg ville ønske at jeg fik succes med ——–. Og samtidig siger vi: Men jeg ved godt det ikke sker for mig. De fleste der køber en lottokupon, ønsker at vinde, men ved dybest set godt, at det nok ikke sker.

Gennem eventyrland til vores ønsker.

Men hvis vi arbejder godt og grundigt med vores ønsker, så kan de faktisk gå hen og forvandle sig til forventninger, som så bliver opfyldt. Når vi forventer noget, så begynder vores hjerne at opføre sig som om vi allerede var der. Gyserfilm bygger på, at vi forventer at blive bange.  Stemningen, lydene, belysningen og musikken er med til at opbygge denne forventning. Så når gyset kommer, så bliver vi meget mere bange, end vi ville have gjort hvis gyset var kommet helt uventet.Fortsæt med at læse→