Kreativitet, en nødvendighed på vejen til en varig livsstilsændring.

Hjælp til vægttabKreativitet, en nødvendighed på vejen til en varig livsstilsændring. (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Kreativitet er det sidste af de tre skridt, som jeg i mit nyhedsbrev lovede at beskrive nærmere, og det handler om hvor stor betydning det har for dit resultat med en livsstilsændring, at du er kreativ, fleksibel og eksperimenterende. Hvis ikke du udviser al din kreativitet og giver plads til forsøg, vil du aldrig kunne få det resultat der varer ved.

Når vi taler om varigt vægttab, så viser undersøgelser, at det er en bestemt tilgang til livsstilsprojektet, der giver størst sandsynlighed for succes.
Det er de mennesker der kun lader sig inspirere af diverse slanke- råd og planer, og finder deres egen måde at fortolke og implementere de elementer, som passer til deres personlighed og tilfører deres liv kvalitet (set ud fra et helheds perspektiv), som får den varige succes.

Lad kreativiteten råde.

Hvis ikke man lader kreativiteten råde og giver plads til at eksperimentere, risikere man let at lande i et alt eller intet forløb. Hvor man fortæller sig selv, enten skal det gøres helt perfekt, og planen skal følges i mindste detalje, ellers også kan det være lige meget, og så tilbagefald er uundgåeligt.
Det betyder at en enkelt fest, hvor planen ikke blev fulgt til punkt og prikke, giver anledning til fuldstændigt at give op og falde tilbage til de gamle vaner.

Det gælder om at være åben for muligheder.

Det gælder om hele tide at være åben for muligheder og prøve sig frem. Det øger også fleksibiliteten, således at man undgår at stivne i gamle og uduelige vaner, bare fordi man ikke kan lide forandringer.

Hjernen er sådan indrettet, at den kan vænne sig til en meget ubehagelig tilstand, når bare tilstanden er konstant. Det er forandringer der skræmmer hjernen, og som afholder os fra at flytte os, selvom vores liv ikke er optimalt. Bare tænk på hvordan mange mennesker forbliver i et forfærdeligt job, af frygt for hvad et nyt job kan betyde af forandringer. ”Man ved hvad man har, men ved ikke hvad man får”.

Det svarer til når man siger, at en frø i gryde med vand der langsomt bliver varmet op, den vil ende med at blive kogt, fordi den ikke lægger mærke til den gradvise forandring. Mens frøen der lander i en gryde kogende vand, vil hurtigt springe op, og hermed redde sig selv. Læs resten

Nyd vejen til din forandring, hele vejen.

hjælp til vægttabNyd vejen til din forandring, hele vejen. (lydfilen ligger i bunden af indlægget)

Der findes et udtryk som hedder: At gøre en dyd af en nødvendighed. Det kan godt være, at det er en helbredsmæssig nødvendighed at ændre livsstil, men derfor er der ingen der forbyder dig at nyde det undervejs. Faktisk er det at bringe nydelsen ind i forbindelse med forandringen, din bedste mulighed for at få en succes der varer ved.

 

For at få en varig succes med en livsstilsændring, er du nødt til at sætte så meget  pris på processen og de skridt du må tage, at du slet ikke har ønsker om at vende tilbage til udgangspunktet.  Hvis du kun kan værdsætte, når du har nået målet, så bliver vejen derhen meget lang og træls. Det vil føles som om dit liv er fyldt med forbud og afsavn. Og du vil hele tiden være i fare for at falde tilbage.

 

Ved at være opmærksom på alle forandringerne og nyde dem i fulde drag, så kan du sætte dig selv i en tilstand, hvor du påskønner dit liv og din vej. På den måde bliver afvigelser fra din plan kun forbliver midlertidige afvigelser, fordi du savner dit nye og bedre liv.

Jeg har lige været på en ferie der indeholdt alle de udskejelser, der nu en gang hører til en ferie i et fremmed land med andre motions- sove- spise- og drikke vaner. Og det var dejligt, men nu nyder jeg i fulde drag at være tilbage ved den sunde og opbyggende mad og drikke og de regelmæssige hvile/sovevaner. Jeg kunne ikke vente med at komme tilbage i de vante vaner, som jeg ved kroppen og hermed også jeg elsker. Jeg er klar over det kan lyde lidt frelst, men det er faktisk sådan jeg har det. Læs resten

Succes er den eneste mulighed:

Hjælp til vægttabSucces er den eneste mulighed: (Lydfilen ligger nederst i indlægget).

Varig succes med en forandring, kræver at du beslutter dig for at succes er det eneste mulige resultat af dine anstrengelser.

Måske tænker du nu: Jamen jeg har så tit besluttet mig, uden at jeg nåede resultatet. Nej, du har måske ønsket dig noget, men du har ikke taget en beslutning om at succes er det eneste udfald, for så ville du have nået dit resultat.

Hjælp beslutningen på vej:

Du hjælper din beslutning på vej, ved at forsyne din nuværende situation med så mange negative billeder som muligt.  Tænk på hvordan mad og dårlig samvittighed over det du har spist, fylder det meste af dagen. Hvordan du bliver forpustet på trappen. Hvordan du undgår at se dig i spejlet. Hvordan det at købe tøj, er en konstant kilde til nederlag.

 

Herefter finder du alle de fordele, du opnår ved resultatet. Forstærk dem så meget, at det er det eneste du kan leve med. Tænk på hvordan det bliver, når du føler stolthed over din krop. Når du kan gå i hvilken som helst butik og købe tøj. Når du kan gøre det, du har undladt at gøre, fordi du syntes, du var for stor. Når du en varm sommerdag kan spise en is på strøget, uden at blive mødt med bebrejdende blikke.

Du må turde det:

Det kræver at du tør se i øjnene, hvor meget det virkelig koster dig, at forblive hvor du er. Mange af os har en tendens til, at retfærdiggøre vores nuværende situation, fordi vi trods alt frygter usikkerheden ved forandringer mere.

Måske fortæller du dig selv: Det generer mig slet ikke. Jeg har ingen problemer på grund af min størrelse. Jeg er altid glad. Som regel bunder den slags udtalelser i frygten for forandringer og nederlag. Tænk på udtrykket:” Man ved hvad man har, man ved ikke hvad man får”.   Læs resten

Valget er dit!

Hjælp tiæ vægttab. Valget er dit!

Valget er dit!    (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Valget er dit, også når det gælder om livsstil.
Den livsstils du har, er udtryk for en lang række valg, som du har taget. Det er dig der bestemmer, om du ønsker at udvikle dig og få det liv du drømmer om.
Jeg udviklede en strategi som barn, der gik på at slik og kager var en måde at håndtere svære følelser på.
Det var også mig der selv valgte, at blive ved med at benytte strategi længe efter at jeg var blevet voksen, og havde fået langt mere hensigtsmæssige måder at takle følelser på. Til mit forsvar (og med mig mange andre, som er fanget i uhensigtsmæssige reaktioner), var jeg ikke bevidst om mit mønster. Jeg blev bare ved med at kæmpe den ulige kamp med kiloene, uden egentligt at fatte hvorfor det var sådan. Jeg tror, jeg et eller andet sted accepterede, at jeg bare var anderledes end mine slanke søskende. Det var nu en gang min uretfærdige skæbne, og det havde nok noget at gøre med min opvækst, gener eller noget andet, som lå helt uden for min rækkevidde. Jeg havde jo prøvet så mange gange, bare for at opleve at det ikke kunne lykkes.

Den lille pige med svovlstikkerne.

At tro, at andre bestemmer over dit liv, er at fralægge dig ansvaret, og overgive al mulighed for udvikling til andre. Det er dejligt nemt og uhyggeligt hårdt på en gang. Du bliver som den lille pige med svovlstikkerne. Du kan bare kigge ind af vinduet og se det forjættede land, som de slanke lever i. Jeg ønskede, at jeg var dem, samtidig med jeg tænkte, at det bare ikke er muligt for mig. Det var først da jeg under min anden graviditet jeg indså at ansvaret var mit, at jeg kunne begynde at bruge de redskaber som jeg fik hos diætisten.
Vær ærlig overfor dig selv og tillad dig, at føle efter hvor svært det er at være tyk og tung, uden energi, utilfreds med dig selv og din krop. Mærk hvor svært det er at være så selvbevidst, at du tror at en hver eneste bemærkning eller uskyldig latter kan henføres til dit omfang. Hvis jeg gik på gaden og nogle vejarbejdere lo af et eller andet, så var jeg sikker på, at det var min store røv som gav anledning til den morskab. Og dermed kunne ”de” fuldstændigt ødelægge hele dagen for mig.
Gør dig klart, om det er noget du virkelig vil. Læs resten

Kærlighed, ansvar og ærlighed.

Hjælp til vægttabKærlighed, ansvar og ærlighed.

Kærlighed, ansvar og ærlighed, hvad har det med livsstilsændringer og vægttab at gøre?

Livsstilsændringer er jo noget med den rigtige kost og en masse motion. Det ved vi jo.

Vi får altid at vide at succes med en livsstilsændring og et vægttab, handler om at indtage færre kalorier end vi forbruger. Man siger, at det er den såkaldte energiformel, som ligger til grund for ethvert succesfuldt vægttab. Det sørgelige er bare, at de mennesker der griber deres slankeforsøg an på den måde, vil ende med at blive en del af den irriterende statistik, som fortæller: 95% af de mennesker som taber over 10% af deres kropsvægt, vil indenfor et til to år, have taget det hele eller mere på igen.

Jeg møder så mange af dem i forbindelse med mit arbejde. Desillusionerede mennesker som troede på energiformlen, og gjorde alt hvad de kunne, for at leve op til den. For bare at opdage at det var ikke muligt i længden, og så ende ud med opfattelsen af, at der må være dem der er noget galt med.

Kærlighed:

En livsstilsændring skal være funderet i kærlighed til dig selv og din krop. Den skal bestå af elementer som hver dag bekræfter, at du er værdifuld og værd at passe på. Den skal bestå af fantastiske tilbud og et væld af skønne muligheder for dig og din krop. Læs resten

Succes, hvordan får man det og er det farligt?

Hjælp til vægttab

Succes, hvordan får man det og er det farligt?  (lydfilen ligger nederst i indlægget)

Succes, det er noget vi alle ønsker os, og alligevel virker det som vi knap tør forfølge det.

Det skyldes måske, at med til historien om succes hører også en høj grad af risiko for fiasko.

Faktisk kan man sige, at din chance for at opnå succes handler om dit forhold til fiasko.

Jeg oplever mange være meget tilbageholdende med at sætte sig mål, og give sig selv udfordringer, fordi de er bange for at fejle. Jeg er ofte ude for at mine kunder viger tilbage for, at stille sig selv opgaver som kræver noget af dem. Jeg ved det er ikke fordi, at de ikke brændende ønsker at få succes, men frygten for nederlag er så stor, at det holder dem tilbage.

Jeg tror at de fleste af os kender til at vige tilbage for noget, som kunne ende i nederlag.

En del af problematikken stammer nok fra, at vi identificerer med fiaskoen, og tager den personligt. Hvis jeg ikke får succes med mit forehavende fra første færd, er jeg en fiasko. På den måde bliver nederlaget en del af den måde, jeg anskuer mig selv på.

Det bliver derved ikke mere et spørgsmål om, at vi har forsøgt og fejlet, men at vi som person er en fiasko.

Der ligger læring i at fejle:

Vi glemmer den læring der ligger i at prøve, fejle og lære noget af forløbet. Hver gang vi forsøger og det ikke lykkes, så er vi en erfaring rigere, som kan bruges i vores næste forsøg.

Når jeg skal vælge mig en, som skal lære mig at blive en god selvstændig forretningsdrivende, så vil jeg foretrække en, som på egen krop kender til alle de fejltagelser man kan gøre, og som derfor kan guide mig gennem dem.  I stedet for at vælge en, som fra dag et var en succes, som måske kender sin vej til succesen, men ikke hvordan man takler den anden side af medaljen.

Læs resten

Tålmodighed, en svær disciplin!

Få hjælp til vægttabTålmodighed, en svær disciplin!      (lydfilen ligger nederst i indlægget.)

Hav tålmodighed med dig selv og omverden. Også når det gælder livsstilsændringer.

Vi har en gammel talemåde der hedder: Tålmodighed er en dyd. Jeg tror at det er ikke alene en dyd, det er også en nødvendighed. En modvægt til den verden vi lever i i dag, hvor alting skal gå så stærkt.
Tålmodighed er vigtig, hvis du vil undgå stress og nå dine mål. Uanset hvad disse mål må være.

Men det er også svært. Vi bliver konstant målt på vores effektivitet. Vi kvinder har ligefrem gjort det til en dyd, at kunne ordne flere ting på en gang. Og nu siger nyeste forskning, at det er ikke sundt for hjernen. Det svækker koncentrationsevnen og øger stressen. Endnu en grund til, at lære tålmodighed.
Det paradoksale er, at det kræver en stor mængde tålmodighed at lære tålmodighed. Du vil fra tid til anden opleve at du bliver slået tilbage til udgangspunktet, når du går i gang med at opøve tålmodighed.

Der er mange gevinster at hente:

Men der er mange gevinster at hente i forløbet. Med tålmodighed opøves din evne til, at forholde dig til dit liv lige her og nu.
Det modsatte nemlig utålmodighed betyder, at du overvejende lever i fremtiden.
Måske har du en forestilling om, at livet begynder først rigtigt den dag, du har tabt al din overskydende vægt. Det er spild af god og værdifuld tid. Der ligger rigtigt meget træning for selvværdet i at nyde og anerkende ethvert lille skridt. Husk spørgsmålet: Hvor længe ville du give dit barn til at lære at gå, før du forbød ham at prøve mere? (Tony Robbins). Læs resten

Vær eventyrlysten!

Få hjælp til vægttabEventyrlysten hvor blev den af? (lydfilen ligger i slutningen af indlægget)

Eventyrlysten, glemmer vi den? Denne trang til at udforske og afprøve muligheder som er en naturlig del af det at være barn, glemmer vi helt den, når vi bliver voksne?
Eventyrlyst og drømme om at nå nye højder er lavet af det samme stof. Og begge dele bliver ofte pakket væk, når vi vokser op.
Vi mennesker har et behov for en vis portion tryghed. Et behov der får os til at gøre det samme om og om igen. Også selvom vi oplever at det har negative konsekvenser for os. Det kan være en vane som en gang tjente et godt formål for os. Men i dag gør vanen bare at vi kommer længere og længere væk fra det vi ønsker os.

Munken og tømmerflåden:

Jeg læste på tidspunkt en historie om en munk og tømmerflåde som illustrer dette meget godt.
Der var engang en gammel munk der tog på en rejse for at møde en hellig mand, som boede på toppen af et helligt bjerg. På sin vej til bjerget, skulle han over en bred flod med en rivende strøm. Han arbejdede længe og hårdt på at bygge en tømmerflåde, som kunne bringe ham over floden og det lykkedes. Bagefter skulle han over nogle stejle bjerge. Fordi han havde arbejdet så hårdt på tømmerflåden og den havde tjent ham så godt, havde han ikke lyst til bare at efterlade flåden ved bjergenes fod, og han forsøgte at slæbe den med over. Det betød at han ofte faldt og turen blev mange gange mere besværlig, til sidst måtte han da også indse at hvis han ville nå sit mål måtte han efterlade tømmerflåden. På samme måde må vi sommetider aflægge os nogle vaner, som på et tidspunkt havde et formål for os, og som ikke findes mere, og nu holder os tilbage fra at nå det vi vil. Eller fordi vi ønsker at vores mål mere inderligt, end vi ønsker det behov dækket, som vanen hjælp os med. Læs resten

Hvilket sprog bruger du, når du taler til dig selv?

Få hjælp til vægttab

Dit sprog:

Hvilket sprog bruger du, når du taler til dig selv? (Husk lydfilen er i bunden af indlægget.)

Tænker du nogensinde over hvordan det er du taler til dig selv. Hvad er det der præger den indre dialog du har med dig selv.

Når man taler om kommunikation mennesker imellem, så bruger man sommetider begreber som girafsprog og ulvesprog. Men jeg tænker, at det ikke kun er kommunikationen mellem mennesker, hvor det kan være en fordel at være opmærksom på sit valg af sprog. Det er også i forhold til kommunikationen med os selv. Kender du forskellen? Og er du opmærksom på, hvilket sprog du bruger overfor dig selv?

Jeg hører rigtig meget ulvesprog, i de samtaler jeg har med mine kursister, vel og mærke når de referer til den indre dialog der kører, og de tanker de har om sig selv. De iagttager ikke, de vurderer, fordømmer og anklager. Og det sker også for mig fra tid til anden.

 

Ulvesproget:

Ulvesproget bygger på antagelser om, at der er noget forkert ved den, man taler om eller med.  Det er præget af fordømmelse og etiketter. ”Jeg ejer ikke viljestyrke, jeg har rygrad som en regnorm”. ”Jeg er et kæmpe fjols, der spiser for meget eller forkert”. ”Alle andre har mere styr på sig selv”.

Ulvesprog er aggressivt og kritisk. Det fjerner fokus fra følelser og behov. Det bringer ingen løsninger, kun vrede, skyld, skam, tristhed og selv lede. Lige præcis de følelser, som vi forsøger at flygte fra gennem at fylde os selv med mad. Fokus ligger på vurderinger og sammenligninger. Det handler om at få sig selv til at se det forkastelige i egne handlinger, og sammenligne dem med alle de andre, som godt kan finde ud af det. Og det skaber en masse modstand.

Det er en ond cirkel, hvor vi taler grimt til os selv, fordi vi konstant skuffes over vores egne ringe evner til, at gøre det vi tænker er det rigtige.

Vi skælder ud på os selv, kalder os selv for øgenavne, fordømmer vores handlinger. Derved kommer vi i en tilstand af skuffelse, tristhed, magtesløshed, som så dulmes med mad.

Hvilket igen giver anledning til kritik og fordømmelse. Hvis ikke umiddelbart, så i hvert fald næste gang vi står foran et spejl, prøver tøj, eller må sige nej til noget, fordi vi ikke ønsker at vise vores krop frem.

Nogle vil måske tænke, at når jeg skælder mig selv ud, så er det da en måde hvorpå jeg tager ansvar for mine handlinger. Nej at tage ansvar handler ikke om at skælde ud og kritisere. At tage ansvar handler om at vælge den løsning som bringer dig tættere på det resultat du ønsker. Læs resten

Hvad med løfter til dig selv, holder du dem?

Hvad med løfter til dig selv: (husk at lydfilen ligger nederst på siden)

Lægger du vægt på at indfri dine løfter til dig selv.

Måske er du et af de rigtig mange mennesker, jeg møder (jeg har også været der selv), der ikke er så gode til at overholde aftaler med dig selv.

Så er du højst sandsynligt også et af de pligtopfyldende mennesker, som aldrig kunne skuffe andres forventninger, ved at bryde en aftale med dem.

Tænker du så på, hvilket signal du sender til dig selv?

At bryde et løfte til dig selv, fortæller dig, at du er ikke så meget værd som de andre. Dine følelser er ikke så vigtige som andres følelser. Dine behov kan altid blive dækket en anden dag. Andres behov er meget vigtigere.

Svigter andre løfter til dig?

Det minder mig om en scene fra en børneudsendelse, fjernet sendte for mange år siden. Man ser en mand tale til sin hund. I en opløftet og glad stemme siger manden til hunden: Vil du gerne ud og gå en tur? Skal vi ud og gå? Og hunden bliver ellevild og forventningsfuld. Den springer rundt om manden i bar kådhed. Så skifter manden toneleje og siger: I morgen, først i morgen. Hvorefter hunde slukøret lusker væk. Er det en scene du spiller for dig selv igen og igen?

Måske undrer du dig over, hvorfor andre mennesker fra din omgangskreds ind imellem svigter dig.  Du oplever, hvordan løfter fra familie, arbejdskollegaer og venner, fra tid til anden ikke bliver indfriet. Hvis det er det du oplever, så kan en vigtig grund være, at det signal du sender til dig selv, nemlig også er det du sender ud til omverden. Det er ok at svigte mig.

Mennesker omkring os er meget hurtige til at opfange, hvordan vi opfatter os selv og så behandle os derefter. Læs resten