Jeg skrev i min bog Lever du, eller overlever du?:

Hvis jeg kunne få et ønske opfyldt, så skulle det være: At jeg hver dag havde en masse at taknemmelig for. Lige pludselig slår det mig, at det ønske har allerede fået opfyldt. Så nu er mit ønske at jeg hver dag må huske på, at jeg allerede har fået mit første ønske opfyldt.

Der er en tendens til at vi fokuserer alt for meget, på alt det som ikke fungere. Bare se tv-avisen, konstant fodres vi med nyheder om alt det der er galt. Vi får en ny regering og allerede inden den har ramt taburetterne, regner kritikken ned over den. Jeg giver hermed ikke udtryk for min politiske holdning, men bare for det faktum, at vi sjældent giver tingene en chance, før vi begynder at trække det negative frem. Vi hører finanskrisen trækker i langdrag, blandt andet fordi vi har skruet ned for privatforbruget. Men det er vel en naturlig konsekvens af al de dommedagsrøster vi læser og hører i pressen. Men pressen er ikke alene om den vinkel. Vi er alt for gode til at diskutere, alt det der ikke fungere. Hvis vi deltog i diskussionen for at gøre en forskel, så ville det være konstruktivt. Men som oftest er det ikke intentionen. Jeg ville ønske, at vi lidt oftere kunne spørge os selv: Er det noget jeg kan/vil gøre noget ved? Hvis ikke, så lad det ligge.

Lad det ligge og begynd at fokusere på alt det der fungerer, alt det som vi har at være taknemmelige for lige her og nu.Fortsæt med at læse→

Husk det er vigtigt af at huske at fejre dig selv og de små sejre.

Forleden dag læste jeg på facebook om at fejre: De små sejre. Jeg fejrer dem hver dag, gør du? En herlig opfordring.

Det fik mig til at tænke på en praksis vi efterhånden har opøvet i min familie. Vi er vilde med at fejre.

Hver gang der er en anledning, så fejrer vi. Vi har stort set altid en flaske champagne liggende på køl. Man ved jo aldrig, hvornår der sker noget som bør fejres.

Men der fra og så til at fejre hver dag, det kan jeg nok alligevel lære noget. Det skal dog nok ikke være med boblevand hver gang.

Der er ingen grund til ikke at vente på de store begivenheder, det meste kan i virkeligheden fejres. Vi kan forstærke vores glæde ved livet, når vi træner i at være mere opmærksom på de små sejre og ting at fejre. Hvis vi finder en ting hver dag, så vil det betyde alverden i forhold til, at gå fra at overleve hverdagen, til at leve fuldt ud alle 7 dage om ugen.

Når vi lever alle dage i ugen, så mindskes behovet for at trøste sig selv med mad, drikke og cigaretter. At blive opmærksom på små sejre, mindsker også trangen til at gå tilbage i fortiden og dvæle med fiaskoer og bruge alt for meget tid på at bekymre sig om fremtiden.

Men jeg sidder og skriver dette, kan jeg mærke hvordan det bobler i mig, for at finde noget at fejre i dag.Fortsæt med at læse→

Er du verdens værste ægtefælle til dig selv?

Hvad ville du tænke hvis du havde en veninde, hvis mand talte rigtig grimt til hende, brugte alle sprogets værste gloser. Altid omtalte hende som idioten, den store fede ko, slapsvansen med rygrad som en regnorm.

Han havde ingen tiltro at hun kunne klare noget som helst. Hver gang hun havde et ønske om at forandre noget, sagde han til hende, at hun lige så godt kunne lade være at prøve, hun ville jo bare blive en fiasko, som alle de andre gange.

Han mente at hun skulle sørge for alle andres behov, og ikke være så opmærksom på sine egne. Han fortalte hende, at det ville være meget egoistisk, hvis hun investerede tid og penge i sig selv, og så  ville det i øvrigt  alligevel ikke kunne betale sig, hun lignede jo altid noget katten havde slæbt ind for natten.

Hver dag tog han kage med hjem til hende, selvom han vidste at hun prøvede at tabe sig og leve sundt. Han vidste at hun græd hver gang, hun skulle finde noget pænt tøj til en fest, og alligevel blev han ved at tilbyde hende chips posen om aftenen foran tv’et. Han vidste at hun hadede sig selv hver gang hun faldt i, og spiste noget af alt det dårlige mad, han tilbød hende.Fortsæt med at læse→

Hvorfor holder vi os ofte tilbage når det gælder  investering i en livsstilsændring?

Jeg oplever gang på gang at mennesker jeg møder, stejler hvis jeg siger de skal investere i sig selv. Og det er sådan set ligegyldigt om investeringen handler om tid, penge eller omsorg.

Sjovt nok er det ofte de samme mennesker der bruger masser af tid og penge på at vedligeholde en utrolig utilfredshed, enten i form af en konstant misfornøjelse med sig selv, en vedvarende dårlig samvittighed eller totalt mangel på energi og glæde. De overlever livet, mere end de egentlig lever det.

Det er noget der ligger dybt i os. Mange af os er opdraget med, at det at bruge tid på sig selv er egoistisk og ikke noget en god forælder, barn, medarbejder gør. Nogle oplever også at deres ægtefælle stritter imod.

Men sandheden er at jo mere vi giver os selv, jo mere har vi at give af.

Vi synes måske at giver os selv noget ved at spise slik, kage, chips, ryge eller drikke alkohol. Men sandheden er at det er præcis som at tisse i bukserne. Det giver en meget kort tilfredsstillelse og så bliver det pokkers ubehageligt.

Vi bilder os selv ind, at vi ikke har mulighed i travl hverdag for at bruge tid på motion, gå på kursus for at lære nyt, lave ordentlig mad, får ordentlig hvile og at prioritere søvn. Men det er simpelthen ikke rigtigt. Det er et spørgsmål om prioritering.  Vi ved dybest set godt, at det vil give os masser af overskud og energi, men vi prioriterer bare ikke os selv højt nok.

Vi bilder os selv ind, at vi ikke har råd til at ofre penge på kurser, ordentlig mad og god selvforkælelse som f.eks. massage. Fortsæt med at læse→

Trøstespisning, kender du det?

Ofte når vi spiser uden at være sultne, spiser vi på vores følelser, det kaldes trøstespisning. Disse følelser kan spænde lige fra vrede, frustration, ulykkelig, ensomhed, kedsomhed. Der er nok en del, der vil sige at kedsomhed ikke er en følelse men en tilstand. Men uanset om det er en følelse eller en tilstand, så er det ofte i forsøg på at undgå kedsomheden at vi begynder at spise, selvom vi ikke er sultne.

Kedsomhed opstår som følge af manglende engagement. Enten fordi vi bliver forhindret i at engagere os i det vi har lyst til (f.eks. på grund af location, støj, eller anden forstyrrelse ), eller hvis vi bliver tvunget til en aktivitet, vi ikke kan engagere os i (det obligatoriske ulyst betonede besøg, monotone aktiviteter), eller når vi på trods af at vi faktisk har muligheden, ikke kan finde engagementet (vi er f.eks. stressede eller overtrætte).

Hvis du f.eks. har et arbejde som opleves som kedeligt, så vil du være mere tilbøjeligt til at forsøge at kompensere i form af slik og kager på arbejdet og mad og alkohol i fritiden.

Hvis du er på et pligtbesøg hos mennesker der ikke siger dig noget. Måske bryder du dig rent faktisk ikke ret meget om personen, men det er blevet en tradition i familien, at foretage dette besøg en gang om måneden.  Her oplever mange at traktementet bliver det eneste lyspunkt i dette kedelige foretagende.

Måske bryder du dig bare ikke om at gøre rent, slå græs, pudse vinduer. Det keder dig uendeligt og du gør det kun for at undgå påtale. Så kan man jo altid spice aktiviteten lidt op med noget sødt i munden imens.

Måske har du indrettet din hverdag med alt for mange energislugende ”nødvendigheder”, så når du endelig når til din fritid, så har du kun overskud til at smide dig i sofaen og se fjernsyn. Desværre er der sjældent noget virkeligt engagerende i fjernsynet, derfor bliver kedsomheden bare forstærket. Og slik/chipsene bliver et fast supplement.Fortsæt med at læse→

Er varigt  vægttab umuligt? Jeg læste en artikel i dag, som fortalte om et forsøg man havde lavet på Melbourne universitet. Her havde man forsøgt at finde ud af, hvorfor mennesker der har tabt sig ved hjælp af en slankekur, efter en periode tager det hele på igen. Man konkluderede, at det skyldes at kroppen efter et kraftigt vægttab øger produktionen af hormonet Ghrelin, som er et sult fremkaldende hormon. Det kraftige vægttab hos forsøgspersonerne var fremkommet ved hjælp af en særdeles lav kalorie diæt.

Konklusionen på forsøget var blandt andet, at den øgede sult skulle man forholde sig til gennem medicin, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at få en varig succes med et vægttab.

Jeg er sikker på at dette og lignende forsøg laves for at råbe politikerne op, og for at sætte fokus på det vigtige i at forebygge overvægt.

Det er jeg fuldstændig enig i at forebyggelse er vigtig.

Problemet er bare, at for en masse mennesker er det for sent, kun at tale om forebyggelse. De er blevet overvægtige. Disse mennesker efterlades med meget lidt håb om at kunne tabe sig permanent. Og jeg ved at der er håb, fordi jeg har prøvet det på egen krop.Fortsæt med at læse→